PRM / Hussalget stiger mest i Jylland

    Pressemeddelelse fra home a/s

    Boligsalget holder kursen overraskende godt trods flere benspænd de seneste måneder.

    Renten er gået fra 1,5 % til 3 % siden nytår, inflationen er den højeste siden 1985 og Ukraine-krigen kaster lange skygger over hele Europa.

    Men boligmarkedet fortsætter – indtil videre derudaf. Huspriserne steg den seneste måned – godt hjulpet frem af flere handler, viser nye tal for hele markedet fra Boligsiden.

    – Hussalget stiger altid* fra februar til marts, og det ser vi også i år, og det er endda med en overbevisende månedsstigning på hele 17,2 %, selv om der er lagt flere forhindringer ud for køberne, siger Michael Dalsager, der er talsperson og boligmarkedsanalytiker i Home.

    • Den største fremgang fra februar til marts er der i hussalget i Syddanmark, hvor hele 31 % flere købere har handlet hus, Fyn går frem med 24 %, Nordjylland med 22 % og Vestjylland med 21 %.
    • Men der er også solgt flere villaer og rækkehuse i de dyreste landsdele: I København by står der ’solgt’ ved 14 % flere, Københavns Omegn 12 % og i Nordsjælland 5 %.

    5,2 mio. kr. dyrere at købe hus i København by
    En højere rente slår i teorien hårdest i de dyreste områder, fordi folk skal låne flere penge til boligkøbet – og især som førstegangskøber – mens lånet er tilsvarende mindre i de billigere områder.

    I marts kostede et gennemsnitshus på 140 kvm 1,39 mio. kr. i Vestjylland, i København by var prisen 6,59 mio. kr.

    Selv om køberne skal tage flere penge op af lommerne for at bo og leve, så er der fortsat en god buffer i, at økonomien er solid i mange familier og jobmulighederne generelt er rigtig gode.

    Samtidig er der i løbet af foråret kommet flere huse til salg, og det er også med til at skubbe flere bolighandler igennem, fremhæver Home.

    – Der er igen lidt mere at vælge imellem for køberne, udbuddet falder ikke længere, og det giver altså bedre muligheder for køberne for at finde villaen eller rækkehuset, som de søger. Fordi udvalget er så lavt, så oplever vi, at køberne fortsat kan flokkes om de samme boliger, siger Michael Dalsager.


    Usikkerheden kan spores
    Selv om markedet har været godt i marts, så er der også tegn på, at aktiviteten i fremvisningerne er gået ned, og at der er købere og sælgere, der vælger at vente. Ifølge homes ‘Boligbrief’ faldt antallet af husfremvisninger med 5,7 % i marts i forhold til februar.

    – Folk, der har købt i marts, var måske allerede aktive på boligjagten i januar og februar, mens vi hører fra flere kunder nu, der siger, at de kigger og venter – mens de holder øje med, hvad der sker med renten og krigen. Det kan sagtens være, at den gruppe vokser, siger Homes talsperson.

    *’Altid’ er med en enkelt undtagelse, når man ser tilbage på boligsalget siden 2011: Corona-nedlukningen i marts 2020 satte nemlig en stopper for meget boligsalg i cirka halvanden måned og hussalget faldt derfor både i marts og april.

    Kommunetal er vedhæftet i regneark.

    Hushandler i landsdelene – udvikling fra februar til marts

    Landsdel

    Udvikling i hushandler

    Udvikling i %

    Sydjylland

    183

    31%

    Fyn

    106

    24%

    Nordjylland

    102

    22%

    Vestjylland

    79

    21%

    Vest- og Sydsjælland

    106

    18%

    Østjylland

    130

    17%

    København by

    15

    14%

    Københavns omegn

    32

    12%

    Nordsjælland

    20

    5%

    Bornholm

    -1

    -2%

    Østsjælland

    -24

    -9%

    Huspriser i landsdelene – marts 2022

    Landsdel

    Pris 140 kvm. villa

    Vestjylland

    1.394.620

    Nordjylland

    1.524.896

    Bornholm

    1.531.097

    Sydjylland

    1.544.788

    Vest- og Sydsjælland

    1.605.117

    Fyn

    1.812.958

    Østjylland

    2.389.587

    Østsjælland

    3.678.461

    Nordsjælland

    4.101.872

    Københavns omegn

    5.415.395

    København by

    6.592.033

    Kilde: Boligsiden og Home

    Kontakt:

    Talsperson – senior kommunikationskonsulent – presseservice & analyse Michael Dalsager tlf.: 2043 3614 email: mida@home.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/hussalget-stiger-mest-i-jylland?releaseId=13648942

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **