PRM / Dansk travhest mod verdenseliten

    Pressemeddelelse fra Dansk Hestevæddeløb ApS

    72-årige Steen Juul er en levende legende inden for travsporten i Danmark og resten af Norden, og måske bliver hesten Extreme det samme.

    Under alle omstændigheder er muligheden til stede, da Steen Juul og kredsen bag den seksårige travhest via invitationen nu i ro og mag kan forberede Extreme til starten i Elitloppet, som afvikles søndag d. 29. maj.

    Elitloppet betragtes som det mest prestigefyldte sprinterløb i verden med 16 særligt inviterede travheste fra alle sportens store nationer. Og da Extreme modtog invitationen som den kun femte deltager, indikerer det, at hesten kan blive en af de formodede forgrundsfigurer.

    Extreme har via 21 sejre allerede indløbet mere end 2,6 mio. kr., og ud over derbysejren i 2020 har den hidtidige krone på værket været sejren i Europæisk 5 Års Mesterskab i Göteborg i oktober sidste år.

    Kontakt:

    Kommunikationschef Claus Bossow tlf.: 2892 1911 email: cb@danskhv.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dansk-travhest-mod-verdenseliten?releaseId=13648802

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **