Pressemeddelelse fra DecideAct
Den islandske sammenslutning for eftersøgning og redning spiller en omfattende rolle i forebyggelses- og redningsarbejdet i Island. Tusindvis af frivillige arbejder for ICE-SAR’s redningshold, forebyggelsesafdelinger og ungdomsafdelinger. Deres fælles mission er at forebygge ulykker og redde menneskeliv og værdier i et land med en spektakulær vildmark og Europas største gletsjere. For at udfylde denne rolle er grupper af frivillige altid til rådighed, nat og dag, året rundt.
ICE-SAR’s landsdækkende afdelinger for forebyggelse støtter redningsholdene, deltager i deres fundraising og supporterer redningsoperationer. ICE-SAR’s forebyggelsesarbejde er kendetegnet ved et omfattende uddannelses- og publikationsarbejde og forskellige landsdækkende projekter. Ungdomsafdelinger arbejder sammen med foreningens redningshold over hele landet. Og teenagerne deltager i seminarer og rejser til forskellige dele af Island for at få et indblik i beskyttelse mod de farer, der er forbundet med den enorme natur.
Kristjan Hardarson, administrerende direktør for ICE-SAR, udtaler: “ICE-SAR er en omfattende organisation af frivillige, og vi ser et stort potentiale i at integrere DecideActs løsning med vores nuværende systemer for at skabe sammenhæng og gennemsigtighed omkring vores strategiske mål og initiativer.”
CSO og medstifter af DecideAct, Bjarni Snæbjörn Jonsson, udtaler: “Vi bevæger os ind i et meget interessant forretningsområde, og kontrakten er et vigtigt skridt for os. Vi ser frem til at støtte ICE-SAR med eksekvering af deres strategi, og jeg forventer, at vi kan overføre den viden, vi får fra dette område, til lignende områder”, slutter Jónsson.
ICE-SAR’s historie går helt tilbage til 1918, da Westman Island Rescue Team blev oprettet. Organisationen tæller omkring 100 redningshold med tusindvis af mennesker, der altid er til rådighed, når der er brug for dem, og deres professionalisme har givet dem opmærksomhed verden over. Den specialuddannelse, som redningsgrupperne har gennemgået, har resulteret i en enestående viden om de forskellige forhold, der kan opstå både til søs og på land.
ICE-SAR’s officielle website:
Om DecideAct A/S
DecideAct udvikler og leverer SaaS (Software as a Service) og løsninger, der flytter manuel eksekvering og opfølgning af strategi til en cloud-baseret Strategy Execution Management-platform. Ved at nytænke den måde, hvorpå strategi udføres, har DecideAct skabt et banebrydende værktøj, der er relevant for alle virksomheder og organisationer og deres missionskritiske prioriteter i forbindelse med at nå strategiske mål. Dette gælder både offentlig og privat samt i alle brancher, geografiske områder og funktionelle roller. DecideActs vision er at modernisere strategisk ledelse gennem teknologi.
Kontakt:
Head of Public Relations Bo Feierskov tlf.: + 45 78756550 email: pr@decideact.net
CEO, Founder Flemming Videriksen email: pr@decideact.net
Flemming Videriksen, CEO & Founder
pr@decideact.net
+ 45 78756550
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/decideact-har-skrevet-kontrakt-med-den-islandske-sammenslutning-for-eftersogning-og-redning?releaseId=13648776
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **