PRM / Coop ansætter ny IT-direktør

    Pressemeddelelse fra Coop Danmark A/S

    Lars Ole Dybdal, 48 år, er ansat som IT-direktør/CTO i Coop.

    Han kommer fra et tilsvarende job i Rigspolitiet, hvor han har været ansat de seneste seks år.

    Han overtager jobbet, der blev ledigt, da den hidtidige CTO, Morten Holm Christiansen, i slutningen af sidste år forlod Coop.

    Tidligere har Lars Ole Dybdal været IT-direktør for Region Midtjylland, og før da havde han en 15 år lang karriere i TDC.

    I Coop kommer han til at stå i spidsen for den organisation, der har ansvaret for IT driftsstabilitet, den vigtige IT-support til butikkerne, en omfattende IT projektportefølje og i samarbejde med programdirektør Freddie Sachmann for den store SAP-implementereting, Coop One, hvor 73 procent af varerne nu er på.

    “Vi er meget tilfredse med at have fået en kapacitet som Lars Ole med på holdet, hvor opgaven bliver at sikre en stabil drift, føre Teknologi organisationen ind i næste fase af vores opgradering af hele IT-landskabet og bidrage til udviklingen af Coops digitale førerposition på det danske dagligvaremarked,” siger koncerndirektør Thomas Brebøl Christensen, Coop.

    Lars Ole Dybdal begynder i Coop pr. 1. maj.


    Yderligere information:

    Koncerndirektør, CFO Thomas Brebøl Christensen, 5159 4468 (via Jens Juul)

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/coop-ansaetter-ny-it-direktor?releaseId=13648684

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **