Pressemeddelelse fra E.ON Danmark
Den nye varmepumpe vil betyde, at E.ON kan bruge spildvarmen fra spildevandet til varme i fjernvarmenettet, ligesom E.ON i forvejen bruger overskudsvarme fra Haldor Topsøe.
I første omgang fortrænger varmepumpen 13.500 MWh om året, som ellers produceres på naturgas. Det svarer til 10-15 % af årsbehovet i det nuværende fjernvarmenet i Frederikssund, hvor halvdelen af varmen i forvejen kommer fra overskudsvarme fra Haldor Topsøe.
“Med den nye spildevandsvarmepumpe tager vi endnu et vigtigt skridt mod bæredygtig og fossilfri varme til borgerne i Frederikssund. Den nye varmepumpe kan levere, hvad der svarer til cirka 750 husstandes årsforbrug af fjernvarme,” fortæller Bjørk Paamand Olsen, Varmechef i E.ON.
Projektet blev godkendt den 5. april 2022 i Udvalget for Klima, natur og energi i Frederikssund Kommune og vil efter planen allerede være i drift i 2023.
Fakta om E.ONs spildevandsvarmepumpe:
- E.ON etablerer spildevandsvarmepumpen på Novafos’ renseanlæg i Frederikssund
- Varmepumpen trækker overskudsvarme ud af Frederikssunds spildevand og bruger den varme til opvarmning af fjernvarmen.
- Om sommeren kan varmepumpen trække op til 20 grader ud af vandet
- Overskudsvarmen fra spildevandet fortrænger naturgas med cirka 13.500 MWh om året og bidrager dermed til mere fossilfri varmeproduktion i Frederikssund.
- Spildevandsvarmepumpen forventes i drift i 2023.
Kontakt:
Head of PR & Public Affairs Vibeke Agerdal Kristiansen tlf.: 30386164 email: vibeke.agerdal@eon.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/overskudsvarme-fra-dit-brugte-badevand-bliver-til-fjernvarme-og-udfaser-mere-naturgas-i-frederikssund?releaseId=13648640
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **