PRM / dff / Dansk Fotografisk Forening bliver en del af GRAKOM

    Pressemeddelelse fra Grakom

    dff / Dansk Fotografisk Forening bliver en del af erhvervsorganisationen for kommunikationsindustrien GRAKOM. Det står klart efter dff’s stort anlagte KickOff arrangement med generalforsamling tidligere på ugen, hvor medlemmerne med meget stort flertal stemte ja til et forslag om en sammenlægning med GRAKOM.

    “Når dff bliver en del af GRAKOM, vil vi få langt flere kræfter til at sikre fremgang, nye medlemmer, flere medlemsevents og bedre medlemstilbud. Fremover er vi en fotograffaglig forening med en erhvervsorganisation i ryggen, der kan understøtte vores medlemmer og varetage deres politiske interesser,” siger Jens Erik Bæk, der er formand for dff / Dansk Fotografisk Forening.

    dff / Dansk Fotografisk Forening har omkring 140 medlemmer, der er professionelle fotografer og fotografvirksomheder. Foreningen sammenlægges med GRAKOM pr. 1. juli 2022, og foreningen fortsætter herefter sine aktiviteter som en brancheforening i regi af GRAKOM.

    “dff er en stærk forening med en lang og rig historie på 143 år. Vi glæder os til at hilse medlemmerne velkommen i GRAKOM, hvor vi sammen med dem tager endnu et vigtigt skridt i ambitionen om at samle hele kommunikationsindustrien,” siger Thomas Torp, der er administrerende direktør i GRAKOM.

    Med sammenlægningen med dff har nu over 700 virksomheder et medlemskab af GRAKOM. Organisationen er over de seneste år udvidet med en række brancheforeninger. I 2021 etablerede GRAKOM således EmballageForum for emballagebranchen, og tidligere har organisationen stiftet Creative Club for bureaubranchen og Fespa Denmark for skiltebranchen.

    Kontakt:

    Administrerende direktør Thomas Torp email: tt@grakom.dk

    Cheføkonom Mads Lindegaard email: ml@grakom.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dff-dansk-fotografisk-forening-bliver-en-del-af-grakom?releaseId=13648532

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **