PRM / Nye farver markerer skifte i danskernes indretning

    Pressemeddelelse fra Lange PR

    Påsken står for døren, og danskerne køber gule lys og grønne servietter i stor stil. Efter en lang og mørk vinter bringer farverne et frisk pust med sig ind i boligen, og at dømme efter de nye farverige møbler, der netop nu lanceres fra adskillige brands, skal vi vænne os til lidt mere spræl i boligindretningen. Danske Sofacompany har således netop præsenteret deres helt nye farveunivers, der nærmest er en eksplosion af lysegul, græsgrøn, koboltblå, lavendel og lyserød.

    Der skal nok en del mod til at indrette et dansk hjem i rene pangfarver, men ifølge chefdesigner i Sofacompany Line Nevers Krabbenhøft kan et enkelt farverigt møbel være et flot modspil til den naturlige og afdæmpede farvepallet, som vi danskere er vant til at omgive os med.

    – Sammenlignet med andre lande er vi danskere nok lidt mere forsigtige, når det gælder vores valg af farver på møblerne. Men efter en tid med corona og den nuværende krig i Europa har vi brug for farver, der skaber positivitet og glæde. Vi vil gerne inspirere til, at man udfordrer grænserne og begynder at mixe og lege med farver i højere grad, end vi normalt gør i Danmark, siger hun.

    Som et eksempel nævner Line Nevers Krabbenhøft, at møbeldesign ofte henter inspiration fra natur, kunst og arkitektur, men at moden også har en afsmittende effekt på både møbeldesign og farver.

    Kontakt:

    Managing Director Jacob Lange tlf.: 20763020 email: jacob@langepr.dk

    Jacob Lange, jacob@langepr.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nye-farver-markerer-skifte-i-danskernes-indretning?releaseId=13648467

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **