Pressemeddelelse fra HK Danmark
– Vi deler analysen og bekymringerne, som reformkommissionen ønsker at løse. Vi får ikke det optimale ud af vores uddannelsessystem som det er skruet sammen i dag. Men hvorfor foreslår man at udvande fagligheden og brede universiteternes opgaver ud for at løse en udfordring, som vi allerede har en løsning på, spørger HK-formand Anja C. Jensen.
Ifølge HK-formanden ligger svaret lige for:
– Det er nok desværre bare symptomatisk for måden at tænke uddannelse på i Danmark. Al fokus er på almene gymnasier og universiteter. Så i stedet for at styrke de erhvervsrettede uddannelser på akademi- og professionsbachelorniveau, foreslår man at ændre universiteterne til at kunne løse alle udfordringer. Jeg forstår godt, at rigtig mange unge føler sig presset ind på en lang videregående uddannelse, når den vej til uddannelse er den eneste der bliver sat spot på, siger Anja C. Jensen.
Ros til højere ambitioner for livslang læring, men…
På positivsiden er der dog tilfredshed i HK med Reformkommissionens fokus på efter- og videreuddannelse.
– Alt for mange tager i dag en lang videregående uddannelse i de unge år, mens alt for få tager uddannelse senere i livet. Her kan du virkelig tale om et tab af produktivitet. De konstante forandringer på arbejdsmarkedet og øgede krav til længere arbejdsliv, gør behovet for livslang læring enormt. Det er en bunden opgave for politikerne at finde en bæredygtig løsning på denne udfordring, siger Anja C. Jensen.
– Men igen – det er altså en bunden opgave at skabe bedre rammer for livslang læring på alle niveauer. Også her skal blikket løftes fra universiteterne som eneste vej til efter- og videreuddannelse, siger Anja C. Jensen.
Kontakt:
Kommunikationschef Søren Gisselmann tlf.: 24600605 email: soeren.gisselmann@hk.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/hk-lad-os-bruge-det-uddannelsessystem-vi-allerede-har?releaseId=13648449
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **