Pressemeddelelse fra Rehaler ApS
“Tildelingen fra Innovationsfonden er en vigtig støtte til vores teknologi, som udgør en banebrydende ny behandling for patienter med migræne. Bevillingen vil blive anvendt til at gennemføre et stort, randomiseret, kontrolleret studie sammen med en række anerkendte hovedpinecentre i USA og Europa.”, udtaler adm. direktør Troels Johansen.
Rehaler’s device er en lille, medicinfri inhaler som virker via en nøjagtig styring af de indåndede niveauer af CO2 og ilt.
“Det har været kendt siden 1950 at CO2/ilt-blandinger kan stoppe migræneanfald, men dette er det første device som er i stand til at levere den korrekte blanding på en måde som er både sikker og praktisk anvendelig”, siger Troels Johansen.
Det 10 gram tunge device er videreudviklingen af en prototype som i 2017 blev testet i et pilotstudie ved Aarhus Universitetshospital, hvis resultater blev publiceret i Cephalalgia som er det højest rangerede videnskabelige hovedpine-tidsskrift i verden.
Den første målgruppe for behandlingen er patienter med migræne med aura som har en udbredelse i befolkningen på omkring 4%.
“Tre ud af fire migrænepatienter er ikke tilfredse med deres nuværende behandling, så der er i høj grad behov for nye, effektive behandlinger“, afslutter Troels Johansen.
Det kliniske studie begynder til oktober og forventes afsluttet i starten af 2024. Såfremt resultaterne er positive, vil dette åbne for FDA-godkendelse og global kommercialisering af behandlingen.
Kontakt:
Troels Johansen, adm. dir. Telefon: +45 40 97 73 13. Email: tj@rehaler.com
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/rehaler-modtager-bevilling-pa-218-mio-kr-fra-innovationsfonden-til-ny-migraene-behandling?releaseId=13648351
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **