PRM / Et splittet land går til valg

Så klart lyder ordene fra Sebastien Doubinsky, lektor i fransk ved Institut for Kommunikation og Kultur på Aarhus Universitet.

Mens verdens øjne er rettet mod den tragiske situation i Ukraine, går Europas næststørste land på søndag til stemmeurnen for at vælge sin kommende præsident. Det sker i en tid, hvor skellet mellem rig og fattig vokser støt i den franske befolkning, og hvor mistilliden til den politiske elite i Paris stadig ulmer hos de tusindvis af franskmænd, som blandt andet gav medvind til den sociale opstand fra De Gule Veste i 2018.

Af samme grund vil særligt ét emne formentlig få afgørende betydning for, hvor de franske vælgere sætter deres kryds: Landets sociale problemer. Det fortæller Sebastien Doubinsky, som den seneste tid har holdt foredrag om det franske præsidentvalg og følger valgudviklingen tæt.

“Social ulighed har altid været udbredt i det franske samfund, og det er kun blevet værre siden den økonomiske krise i slutningen af 00’erne. Samtidig har vi en meget social tradition og bevidsthed i Frankrig, ligesom i Danmark, og det er faktisk altid det vigtigste punkt for franskmændene under et valg. Det kan også ses i de forskellige meningsmålinger, der bliver lavet, hvor man spørger befolkningen om, hvilket emne de helst ser, at politikerne diskuterer. Der er svaret hver gang: De sociale problemer,” siger Sebastien Doubinsky.

Forklaringen på den sociale bevidsthed skal ifølge lektoren blandt andet findes i franskmændenes stormombruste historie, hvor samfundsrevolutioner flere gange har ført til afsættelsen af den siddende magt og indpodet tanken om ‘frihed, lighed og broderskab’ i den franske nationalsjæl. Men en lige så vigtig faktor er den neoliberale drejning, landet har taget over særligt de sidste 30 år, som har gjort befolkningens rigeste endnu rigere og skabt splittelse på tværs af de sociale klasser.

“Frankrig er et meget kompliceret samfund, fordi vi stadig har det gamle klassesamfund med arbejdere, borgerlige, rige og så videre. Men samfundsstrukturen er blevet endnu mere kompliceret på grund af den neoliberale drejning, som for alvor begyndte under Jacques Chiracs præsidentperiode i 90’erne, og som betyder, at flere og flere af de offentlige mellemklasser er begyndt at miste penge og gå ned i løn. Og i stedet har vi fået en ny klasse af blandt andet entreprenører,” opridser Sebastien Doubinsky.

“Så der er dukket nogle nye konflikter op, som faktisk ligner det samfund, vi havde efter Napoleon, hvor man – som den franske forfatter Honoré de Balzac har beskrevet det – talte om ‘nye penge og gamle penge’ og ‘nye fattige og gamle fattige’. Der er en slags social ‘kaosboble’ i Frankrig, som risikerer at sprænge igen,” påpeger lektoren.

De ’sociale kaosbobler’ er ganske vist ikke noget nyt fænomen i landet, hvor folkestrejker og protester mod ‘den femte republik’, som det politiske styre i Frankrig også kaldes, med en vis ret kan siges at høre til den franske samfundsidentitet. Ikke desto mindre havde ingen forudset, hvor omfattende demonstrationerne blev, da tusinder af franskmænd – fra Paris til Marseille – gik på gaden for at vise deres utilfredshed med Emmanuel Macron, da den franske præsident i 2018 lancerede sine planer om at hæve beskatningen på brændstof som led i regeringens klimapolitik.

Iført gule trafikveste besatte de rundkørsler og markerede, hvordan privatbilismen for tusindvis af franskmænd ikke er et overflødigt gode, men en livsnødvendighed for at kunne føre en rimelig tilværelse – særligt blandt de ikke-privilegerede franskmænd i landområderne – og at regeringens politik blot lagde yderligere pres på de i forvejen dårligst stillede i samfundet.

Sebastien Doubinsky forklarer:

“I medierne er det blevet fremstillet som en kamp mellem landet og Paris, men det er mere kompliceret end det, for det var snarere provinsen mod den centraliserede regering i Paris. En storby som Marseille spillede for eksempel en stor rolle under demonstrationerne, og det er derfor, det var så svært at forstå den bevægelse, fordi det var en utrolig blanding af forskellige klasser, som alle var utilfredse. Det er også derfor, at mange medier konkluderede, der nærmere var tale om en utilfredshed med den femte republiks system end kun en økonomisk utilfredshed. Og det tror jeg er en rigtig vurdering. Jeg tror, vi har et stort demokratisk problem med den femte republik, som er blevet mere og mere tydelig,” siger lektoren.

Spørgsmålet er så, om udfaldet af det nært forestående præsidentvalg kan få lignende protester til at blusse op igen i et samfund, som med Sebastien Doubinskys ord befinder sig i en “permanent social krise”.

“Jeg tror, at idéen om at gå imod regeringen stadigvæk er der, og jeg tror, at Macron eller den næste præsident bør være rigtig bange for det,” vurderer han og uddyber:

“Men jeg tror faktisk, at den boble, som den femte republik kan skabe, hvor du ikke har nogen kontakt med virkeligheden, desværre fortsætter efter præsidentvalget. Og hvis den boble fortsætter, så jeg tror også, at det ender med en meget stor social eksplosion i fremtiden. Der er måske nogle politikere, som af forskellige grunde er mere klar over dette problem, men de får ikke nødvendigvis tilstrækkelig støtte ved præsidentvalget, og dermed er det meget svært at se, at de kan komme til at spille en rolle. Jeg tror faktisk, at mange sofavælgere ved dette valg vil være De Gule Veste, fordi de ikke rigtig fik nogen svar på deres anklager,” siger Sebastien Doubinsky.