PRM / Re-Match grundlægger skal stå i spidsen for indtræden på det amerikanske marked

    Pressemeddelelse fra Re-Match Holding A/S

    Re-Match, der har to fabrikker undervejs i Holland og Frankrig, fortsætter rejsen mod at gøre sin patenterede genanvendelsesløsning tilgængelig globalt, og forbereder nu sin indtræden på det amerikanske marked. Virksomheden har allerede fundet en lokation i Pennsylvania, og dens grundlægger og tidligere administrerende direktør, Dennis Andersen, indtræder nu i en fuldtidsstilling som Vice President of Sales, USA.

    Det amerikanske marked er det største i verden, og potentialet for Re-Match er betydeligt. Det er imidlertid nødvendigt at sikre, at Re-Match ikke blot får volumen ind, men at markedet for de genanvendte slutprodukter også udvikles, så de enten kan gå tilbage i nye kunstgræsbaner eller indgå i andre produktionscyklusser. Derfor kræver det en person med dyb markedsviden at lede de amerikanske aktiviteter for Re-Match.

    “Jeg er meget glad for, at Dennis har sagt ja til at påtage sig opgaven med at drive den fortsatte ekspansion af Re-Match i USA. Han kender markedet, har et kæmpe netværk, og så kender han Re-Match, vores processer og slutprodukter ud og ind, siger CEO og medstifter af Re-Match, Nikolaj Magne Larsen.”Dét vil være en stor fordel i det arbejde, vi har foran os, og sammen med Dennis ser jeg frem til at gøre ægte genbrug af kunstgræs tilgængelig i USA.”

    Det var da Dennis Andersen over en periode på mere end 10 år arbejdede inden for genbrugsindustrien i USA, at han kom i kontakt med kunstgræsbranchen. Dette udløste idéen til Re-Match da han kunne konstatere, at der ikke fandtes nogen bæredygtig løsning til behandling af udtjent kunstgræs.

    “Jeg ser meget frem til denne nye udfordring,” siger Dennis Andersen og fortsætter: “Det er virkelig spændende for mig at kunne bringe vores genbrugsløsning til det land, hvor hele rejsen startede. Derudover bliver det sjovt igen at blive en del af den daglige drift af Re-Match og fokusere min indsats på at udvikle et marked med såstort et potentiale. Jeg mener også, at Re-Matchs dokumenterede europæiske track-record sætter os i en særlig stærk position til at betjene det amerikanske marked.”

    Dennis Andersen starter i sin nye stilling den 1. maj 2022 og fratræder i overensstemmelse med god selskabsledelse sin bestyrelsespost i Re-Match på den ordinære generalforsamling den 19. april 2022.

    Kontakt:

    CMO Martin Plambek email: mp@re-match.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/re-match-grundlaegger-skal-sta-i-spidsen-for-indtraeden-pa-det-amerikanske-marked?releaseId=13648193

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **