PRM / Sponsorkroner går til at hjælpe killinger videre til et nyt hjem

    Pressemeddelelse fra OK

    Kattens Værn driver internater fire steder i Danmark. Her kan man aflevere sin kat, hvis man ikke længere kan tage sig af den. Kattens Værn indfanger også katte, der går løse omkring. Så vidt muligt finder foreningen et nyt, trygt hjem til kattene.

    Kattens været har netop modtaget 19.963 kr. i støtte til sit arbejde, gennem foreningens sponsoraftale med det danske energiselskab OK. Penge kommer lige på rette tid.

    “Beløbet kunne ikke falde på et bedre tidspunkt, for lige nu står killingesæsonen for døren. Det betyder hundredvis af killinger på vores internater. Det er killinger, som vi skal hente, som skal til dyrlægerne, og som skal passes, indtil de er 12 uger, og til vi kan finde en god familie, hvor både killinger og de nye ejere trives. Så tak til OK for det flotte sponsorat, ” siger bestyrelsesformand i Katten Værn, Mogens Wilbert.

    Han fortæller, at Kattens Værn også selv sørger for, at der kommer penge ind via aftalen med OK.

    “Vi tanker fortsat vores 12 biler med diesel hos OK. “

    Koster ikke ekstra at tanke

    Aftalen er simpel. Man kan støtte Katten Værn med fem øre for hver liter, man tanker hos OK. Det koster ikke ekstra at tanke, da det er OK og selskabets forhandlere, som betaler støtten. Man skal bare huske at melde sit OK-kort, sin OK-app eller ApplePay til Katten Værns sponsoraftale. Så giver OK støtten, uanset hvordan betalingen sker.

    Katten Værn får fem øre ekstra for den samme liter, hvis bilisten desuden køber el hos OK. Og som noget helt nyt kan man støtte med yderligere fem øre pr. liter, hvis man også har mobiltelefoni hos OK. På den måde kan bilister støtte Katten Værn med i alt 15 øre for hver liter brændstof.

    På grund af coronaen har mange organisationer og foreninger gennem de seneste to år haft sværere ved at rejse penge til deres samfundsnyttige arbejde. Derfor har OK ekstraordinært valgt at forhøje alle donationer med 30 procent. Det betyder, at Katten Værn i stedet for en sponsorcheck på 15.356 kroner kan se frem til hele 19.963 kroner i støtte.

    OK støtter foreningslivet

    OK har gennem mange år støttet det lokale, danske foreningsliv. Støtten går til forskellige foreninger, lige fra sportsklubber til spejdere og mange andre, som tager ansvar og gør en forskel i nærmiljøet, på landsplan eller internationalt. OK støtter foreningslivet, fordi virksomhedens tankstationer mange steder spiller en vigtig rolle i lokalsamfundet. Derfor har det altid virket naturligt for OK at støtte den frivillige indsats og sammenholdet i foreningerne.

    “Lige nu har mere end 2400 meget forskellige organisationer og foreninger en sponsoraftale med OK. Vi er meget stolte af vores engagement i det danske foreningsliv, og vi ved, at vores sponsorater er en stor hjælp for de mange ildsjæle, som hver dag yder en stor indsats og gør en forskel for andre, ” siger Steffen Toft Spiele, ESG & Sustainability Partner hos OK.

    Kontakt:

    Bjarne Jensen
    Ekstern journalist og kommunikationsmedarbejder, OK
    post@bjarnejensen.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sponsorkroner-gar-til-at-hjaelpe-killinger-videre-til-et-nyt-hjem?releaseId=13648025

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **