Pressemeddelelse fra Sydbank A/S
Jacques Skovgaard kommer fra stillingen som direktør for Wealth Management ved Alm. Brand Bank og siger selv om sin nye stilling i Sydbank:
“Jeg vil have fokus på vores kunder – det vil sige vores kundeservice, kundeprodukter og generel kundetilgang på Wealth Management-området. I samarbejde med de fire områder i Sydbank, som Wealth Management-enheden kommer til at samle, vil vi skabe en stærkere fælles profil – til gavn for både vores kunder og for Sydbank.”
Fire afdelinger favnes i én
Den nye enhed med Wealth Management, som Sydbank slår dørene op for i dag, kommer til at favne områderne: investering, markets, kapitalforvaltning og Private Banking.
“Jeg ser samtidig frem til at blive en del af Danmarks tredjestørste bank, der udover en stærk erhvervsprofil, også indeholder en stor bred vifte af faglige kompetencer. Det er centrale udgangspunkter, som vi vil have gavn af i den videre udvikling af Wealth Management,” siger den 49-årige nye vicedirektør.
Senest har Jacques Skovgaard været direktør hos Alm. Brand fra 2014-2021 og har desuden en lang erfaring og fortid fra Wealth Management-området fra både Nordea Markets, FIH og Danske Bank. Han har endvidere været bestyrelsesformand for Børsmæglerforeningen og mangeårigt medlem samme sted, samt bestyrelsesmedlem hos Alm Brand Leasing.
Offensiv satsning
Ud over, at Sydbank vil have en skarpere fælles profil på Wealth Management-området med flere kunder og øget indtjening til følge, betyder det, at 154 medarbejdere skal arbejde sammen på hovedsædet i Aabenraa.
“Vi ønsker vækst inden for hele investeringsområdet under ét, når det gælder udvikling af investeringsprodukter, handel med værdipapirer og salg af investeringsprodukter. Samtidigt vil vi styrke Sydbanks profil inden for Private Banking. Det er dermed en offensiv satsning fra vores side,” siger adm. direktør, Karen Frøsig, der understreger, at der samtidigt sker en række organisatoriske ændringer internt i Sydbank.
Ændringerne betyder rent praktisk, at nogle medarbejdere skal flytte, uden at det går ud over medarbejderantallet.
Kontakt:
Presseansvarlig Susanne Ingemann Faber tlf.: 74372905 email: susanne.faber@sydbank.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sydbank-ansaetter-ny-vicedirektor-og-etablerer-ny-wealth-management-enhed?releaseId=13648031
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








