Pressemeddelelse fra PDH Music
LOVE SHOP – 25 år med GO!
Love Shop er netop nu på turné som opfølgning på deres seneste album, “Levende Mænd i Døde Forhold”. En turné, der har bragt dem rundt i hele landet, men også med en afstikker til Berlin, hvor bandet gav en koncert på spillestedet Maschinenhaus.
Flere publikummer har bemærket, at der på denne turné er blevet spillet langt flere sange fra albummet “GO!” end sædvanligt. Og det er der en særlig god grund til. Albummet kan nemlig til maj fejre 25 års jubilæum og det markerer Love Shop ved at tilføje sange som “Hvorhen? Hvordan? Hvornår?”, “Vi Blinker Så Hurtigt Vi Kan” og “Fremmedlægionær” til koncerterne.
Det kan opleves, når bandet den 13. april afslutter turnéen på deres hjemmebane i Store VEGA i København.
Live består Love Shop, foruden forsanger Jens Unmack, som altid af Mikkel Damgaard (keys), Mika Vandborg (guitar), Nis Tyrrestrup (bas) og Thomas Duus (trommer) Og det er den konstellation, som netop har kastet 5 stjerner af sig i GAFFA for bandets nylige koncert på Paletten i Viborg – blandt andet med ordene: “Det er simpelthen forbilledligt, at et orkester kan holde så højt et kvalitetsniveau og samtidig produktivitet efter så mange år.”
Der er stadig billetter i salg til koncerten i VEGA
Kontakt:
Heidi Degn email: heidi@livenation.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/love-shop—25-ar-med-go-afslutter-tour-pa-vega-13-april?releaseId=13648003
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








