PRM / Presseinvitation: Kom til kæmpe DM-fest i Aalborg

    Pressemeddelelse fra Danmarks Idrætsforbund

    Danmarks hurtigste kvinde og mand på 100-meter-distancen i atletik skal findes. Danmarksmestrene i tennis skal kåres. Danmarks ypperste breakdanser bliver hyldet. Landets hurtigste cykelstjerner indtager landevejene. Og svømmesportens stærkeste atleter dyster om DM-titlen.

    Sådan kunne vi blive ved. DM-ugen bliver et decideret overflødighedshorn af DM-konkurrencer i dagene 23.-26. juni 2022, hvor værtsbyen Aalborg omdannes til et slags mini-OL på dansk grund.

    Sæt kryds
    Pressen er naturligvis inviteret, når DM-ugen ruller for første gang nogensinde, og danmarksmestrene i over 25 forskellige idrætsgrene skal findes. Sæt et stort kryds i kalenderen. Vi vender tilbage med mere yderligere information om hotelbooking, akkreditering med mere inden for den nærmeste fremtid.

    En buffet af historier
    Udover de klassiske resultat- og mesterskabshistorier, så bliver der ved DM-ugen rig mulighed for mange forskellige typer af historier og reportager. Hver idrætsgren gemmer på fascinerende historier, og alle DM-events er inden for rækkevidde med 15 venues i samme by. Flere af konkurrencerne vil finde sted i det centrale Aalborg, hvor byens havnefront med Limfjorden som bagtæppe omdannes til DM-ugens ‘Centre Court’. Det er også her, at pressecentret på Honnørkajen vil kunne findes.

    Disse idrætsgrene afholder officielle danmarksmesterskaber ved DM-ugen:

    Atletik
    Biathlon orientering
    Billard
    Bowling
    Brydning
    Cykling
    Dart
    Dans
    Gymnastik og Fitness
    Hockey
    Judo og Ju-Jitsu
    Klatring
    Krolf
    Minigolf
    Padel og Tennis
    Parasport
    Rally
    Rosport
    Rugby
    Rullesport
    Sejlsport
    Squash
    Styrkeløft
    SUP
    Svømning
    Taekwondo
    Triatlon
    Vægtløftning
    Wakeboard

    Vi ses til DM-ugen

    Læs mere om eventet her: www.dif.dk/dm-ugen

    Kontakt:

    Kommunikationskonsulent Louise Dyring Mbae tlf.: 20510696 email: ldm@dif.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/presseinvitation-kom-til-kaempe-dm-fest-i-aalborg?releaseId=13646826

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **