Pressemeddelelse fra Europabevægelsen
Fredag den 29. april står i transportbranchens tegn. Her vil blandt andre transportminister Trine Bramsen (S), medlem af Europa-Parlamentet Søren Gade (V) samt politisk chef i ITD, Brancheorganisation for den danske vejgodstransport, Henriette Kjær deltage i et arrangement om digitalisering af vejgodstransporten. Det foregår i Kulturhuset på Islands Brygge fra 9.15-12.00.
Digitalisering letter hverdagen
Til konferencen vil deltagerne diskutere, hvordan digitalisering kan lette hverdagen i transportbranchen og skabe effektiviseringer. Der stilles i dag nemlig store krav til dokumentation i forhold til både køretøjet, chaufføren og det gods, der medbringes, når lastbiler kører ind i et nyt land.
Men hvad nytter det for eksempel, at vi har et digitalt kørekort, når vi alligevel skal have “pappet” frem, når vi kører ned over grænsen? Og hvad nytter det, at alle danskere får deres lønseddel digitalt, når den skal fremvises i papirudgaven, når en chauffør skal dokumentere sin løn og ansættelse under en kontrol i et andet EU-land?
Det er nogle af de spørgsmål, der vil blive sat fokus på, når vi sætter vi skub i den digitale dagsorden på konferencen.
Program (tentativt):
9:15-9.25: Velkomst
9.25-9.40: Key-note v. transportminister Trine Bramsen
9.40-10.10: Oplæg v. politisk chef i ITD Henriette Kjær
Digitalisering af vejgodstransporten i Danmark og EU
Pause
10.25-10.40: Oplæg v. EU-repræsentant
10.40-11.00: Oplæg v. repræsentant fra Erhvervsstyrelsen.
Kan vi trygt overlade vores data til det offentlige uden de misbruges og hvordan får vi alle med på vognen?
11.00-11:45: Paneldebat:
Hvad skal der til for, at paneldeltagerne kaster sig ind i kampen for at få digitaliseret vejgodstransporten i både Danmark og EU?
11:45-11:50: Opsummering, Afslutning og tak for i dag v/ordstyrer
11:50: Netværkspleje og forfriskninger
Arrangementet er lavet i samarbejde mellem Europabevægelsen og ITD.
Tilmelding:
Konferencen er gratis. Tilmelding foregår på Europabevægelsens hjemmeside:
Kontakt:
Eventmanager og projektleder Signe Møller Preisler tlf.: 50938362 email: smp@europabevaegelsen.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/konference-med-transportministeren-vejen-til-europaeisk-digitalisering-af-vejgodstransporten?releaseId=13647103
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








