PRM / Grønne lån fra Danske Bank skånede miljøet for over 1 million ton CO2 i 2021

    Pressemeddelelse fra Danske Bank

    Der er stor efterspørgsel på grønne lån. Det oplever de blandt andet i Danske Bank, hvor mængden af denne type lån næsten er fordoblet fra 2020 til 2021.

    Med et grønt lån kan virksomheder finansiere projekter, der skubber overgangen til en CO2-neutral, klimaresistent og bæredygtig økonomi i en mere klimavenlig retning. Det kan for eksempel være en vindmøllepark, forbedrede plastgenbrugsfaciliteter eller vedvarende energi, og det er da også konkrete eksempler på projekter, der blev finansieret af bankens grønne lån i 2021.

    “Markedet for grønne lån fortsætter med at vokse, både på globalt plan og i Danske Bank og Realkredit Danmark. I 2021 udvidede vi udbuddet af vores grønne lån til også at gælde mindre erhvervskunder, hvilket er en vigtig del af vores ambition om at hjælpe vores kunder med at skabe bæredygtig vækst,” siger Samu Slotte, der er chef for bæredygtig finansiering i Danske Bank.

    Den samlede CO2-besparelse af projekterne, som de grønne lån har finansieret i 2021, bliver vurderet til i alt 1.087.552 tons.

    Elektrificering er afgørende for større bæredygtighed

    Et eksempel på en virksomhed, der har benyttet sig af et grønt lån, er fynske Flow Elnet. Virksomheden leverer strøm til tusindvis af kunder, og lånene har finansieret investeringer i renovering og udvidelse af eldistributionsnettet, som dermed har fået ny produktionskapacitet fra bæredygtige kilder.

    Danske Bank arbejder for at sikre 300 milliarder kr. i bæredygtig finansiering inden udgangen af 2023 og med de lån, der blev stillet til rådighed i 2021, er banken nået endnu et stort skridt på vejen. I alt 192 milliarder kr. er således kommet på plads siden 2019.

    I Danske Banks årlige Green Bond-rapport kan du få et overblik over bankens grønne lån, hvad pengene bliver brugt til og den estimerede indflydelse på miljø og klima. Find rapporten her.

    Kontakt:

    Ulrik Scheibye tlf.: 50 42 70 43 email: ulrs@danskebank.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/gronne-lan-fra-danske-bank-skanede-miljoet-for-over-1-million-ton-co2-i-2021?releaseId=13647101

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **