PRM / SMOKE-IT skifter navn til GEjSER

    Pressemeddelelse fra SMOKE-IT

    Marts 2022 markerer 10-årsjubilæum for SMOKE-IT’s første fysiske butik, som åbnede på Klostertorv i Århus tilbage i marts 2012, og ifølge Jens Andersen, er markeringen af 10-årsjubilæet den perfekte anledning til også at markere skiftet – fra SMOKE-IT til GEjSER.

    – “Navnet SMOKE-IT er blevet kritiseret, da det signalerer at vi arbejder med rygning, og af Forbrugerombudsmanden som opfatter navnet, som værende en opfordring til rygning. Vi anerkender Forbrugerombudsmandens tolkning af SMOKE-IT som brand, og selvom vores intentioner aldrig har været at opfordre til rygning, faktisk tværtimod, har vi indset at tiden er løbet fra det gamle navn.” Udtaler Jens Andersen.

    I GEjSER håber man, at man ved at samarbejde med Forbrugerombudsmanden og de øvrige myndigheder på området, er større sandsynlighed for, at man kan opnå anerkendelse for virksomhedens indsats når det handler om at være med til, at bane vejen frem mod en røgfri fremtid.
    Virksomheden bakker op om de danske tiltag, der skal forhindre børn og unge i at begynde at ryge, men for at forhindre dette er det, ifølge Jens, vigtigt at rette fokus mod de voksne rygere;

    – “Vores fokus hele tiden været at hjælpe voksne rygere med at holde op med at ryge. Vi mener, at hvis man skal forhindre børn og unge i at begynde at ryge, bør man først og fremmest fokusere på, at få voksne rygere til at stoppe med at ryge. Ved at hjælpe voksne rygere til at stoppe med at ryge sørger man for, at de unges forbilleder ikke længere er med til at normalisere den skadelige vane.”

    Derfor bakker GEjSER også op om de rygestoptilbud, der findes på nationalt plan og rundt om i landets kommuner, og Jens Andersen er også af den opfattelse, at man hos GEjSER grundlæggende yder den samme gode indsats, som den der ydes på de kommunale rygestopkurser.

    Kontakt:

    Jens Andersen, CEO i SMOKE-IT/GEjSER
    Tlf.: 26270707
    Jens@SMOKE-IT.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/smoke-it-skifter-navn-til-gejser?releaseId=13647651

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **