PRM / Globale visioner sikrer Shaping New Tomorrow sejr i vækstkonkurrence

    Pressemeddelelse fra EY Danmark

    Nordjyske Shaping New Tomorrow er på rekordtid blevet en succes i Danmark. Især efter deres optræden i programmet Løvens Hule, hvor de imponerede løverne med deres visioner om behageligt og klædeligt tøj til mænd.

    Det har tidligere sikret virksomheden den regionale sejr i Nordjylland ved EY Entrepreneur Of the Year 2021. Og nu er Shaping New Tomorrow ved Kasper Ulrich, Christoffer Bak og Christian Aachmann kåret til årets vinder af kategorien Export and Globalization.

    De bedste danske vækstskabere bliver hvert år hyldet ved et stort show, der denne gang fandt sted i Lokomotivværkstedet i København. Ud over årets hovedvinder bliver der fundet vindere af seks kategorier. En af disse er Export and Globalization, hvor fokus er på vækstvirksomheder, der har ambitioner ud over landets grænser.

    Smarte valg sikrer succes

    Shaping New Tomorrow har store globale mål, og de har helt aktuelt i sommeren 2021 åbnet en flagship-store midt i det pulserende Hamborg.

    Ud over det peget den enige jury blandt andet på, at barndomskammeraterne bag er kendetegnede ved, at de tager det ene kloge valg efter det andet.

    “Blandt andet har de valgt at alliere sig med stærke kompetencer inden- og udenfor branchen. Det er klogt set, og juryen kunne ikke undgå at være draget af den gode historie om virksomheden, der brager igennem og på få år har cementeret sin berettigelse i et ellers konkurrencepræget marked. Verden er åben for de unge gæve nordjyder,” fortæller Søren Smedegaard Hvid, partner i EY og direktør for EY Entrepreneur Of The Year.

    Ud over Shaping New Tomorrow var to andre vækstvirksomheder finalister i kategorien Export and Globalization i EY Entrepreneur Of The Year 2021:

    Hobbii, der er en online-baseret “one-stop-shop” for alle garnelskere. Hobbii har på få år skabt et unikt og loyalt garn-univers, og 90 % af salget er til lande uden for Danmark.

    Liftra Holding, der leverer skræddersyet løfte- og transportudstyr til særlige opgaver i den globale vindmøllebranche. Med speciale i højteknologisk nyudvikling står Liftra selv for design, udvikling og produktion af sine løsninger.

    Om EY Entrepreneur Of The Year

    EY Entrepreneur Of The Year er Danmarks og verdens mest anerkendte vækstskaberkonkurrence, der finder sted i flere end 60 lande. I snart 25 år er danske vækstvirksomheder og de entrepreneurer, der opbygger og driver dem, blevet hyldet ved EY Entrepreneur Of The Year.

    Der er i løbet af efteråret 2021 blevet kåret seks regionale vindere, og d. 24. marts blev kategorivinderne samt hovedvinderen udråbt ved et stort show i København. Hovedvinderen deltager i den internationale finale, der finder sted juni 2022 i Monaco.

    Der blev fundet vindere i følgende kategorier:

    • Export and Globalization
    • Sustainability
    • Innovation
    • Start-up/Scaleup
    • Life Sciences
    • Social Entrepreneurship – Future Impact

    Kontakt:

    partner i EY og direktør for EY Entrepreneur Of The Year Søren Smedegaard Hvid email: soeren.s.hvid@dk.ey.com

    PR Manager Jakob Wandel email: Jakob.Wandel@dk.ey.com

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/globale-visioner-sikrer-shaping-new-tomorrow-sejr-i-vaekstkonkurrence?releaseId=13646669

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **