PRM / For få unge realiserer iværksætterdrømmen: Nyt ambassadørkorps skal give redskaberne

    Pressemeddelelse fra Fonden for Entreprenørskab

    Flere børn og unge skal møde entreprenørskab i undervisningen lige fra grundskolen og videre op gennem uddannelsessystemet. Det er nemlig en af nøglerne til, at flere unge i fremtiden kan omdanne deres idéer til succesfulde virksomheder.

    Det mener Fonden for Entreprenørskab, der nu lancerer et ambassadørkorps med topnavne fra undervisnings-, erhvervs- og iværksættermiljøet.

    Blandt navnene er Netcompany-direktør André Rogaczewski, investor Tommy Ahlers, investor og business angel, Mette Fløe Nielsen, tv-vært Camilla Ottesen og formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen.

    De i alt 33 ambassadører skal hjælpe fonden med at udbrede entreprenørskab i undervisningen på alle uddannelsesniveauer, så flere unge får redskaberne til at blive iværksættere, selvstændige eller innovative medarbejdere i allerede eksisterende virksomheder.

    Fonden for Entreprenørskabs direktør, Christian Vintergaard, glæder sig over, at så mange har takket ja til ambassadørrollen. For der er rigeligt at hjælpe med, som en ny analyse fra Fonden for Entreprenørskab og FinansDanmark viser: Kun hver 20. unge i alderen 16-30 år ender med at gøre et seriøst forsøg på at starte egen virksomhed. Det er på trods af, at to ud af fem unge drømmer om at blive iværksættere.

    En af de største årsager er ifølge de adspurgte unge i analysen, at de ikke føler, de har nok viden til at komme i gang.

    “Vi ved, at utroligt mange unge brænder for at blive iværksættere. Det starter allerede som barn og teenager. Men det er stadig et enormt skridt at gå fra idé til seriøs virksomhed. Vi hjælper mange på vej ved at tilbyde entreprenørskabsundervisning allerede fra grundskolen, men vi ønsker at brede det ud til endnu flere. Det skal ambassadørerne hjælpe med,” siger Christian Vintergaard.

    En af de nye ambassadører er iværksætter og investor Tommy Ahlers. Han er enig i, at undervisning i entreprenørskab er vigtig for, hvilke iværksættere og innovative medarbejdere samfundet får ud på den anden side. Derfor har han takket ja til at blive ambassadør.

    “Jeg kender Fonden for Entreprenørskab og dens arbejde rigtig godt både fra før og efter, jeg gik ind i politik. Fonden gør et kæmpe stykke arbejde for at få undervisning i entreprenørskab ud til så mange som mulig. Og det er så vigtigt, fordi det er med til at skabe skarpe og kreative børn og unge, som ikke er bange for at begå fejl og lære af dem. Det er med de mindsets, de senere bygger deres egne virksomheder eller bliver innovative medarbejdere i allerede eksisterende virksomheder. Det giver mig håb!” siger Tommy Ahlers.

    Han bakkes op af formand for Danmarks Lærerforening, Gordon Ørskov Madsen, som fremhæver de menneskelige egenskaber, det giver, når børn og unge indgår i den undervisning, som fonden tilbyder.

    “Jeg ved, hvor meget undervisningsforløb i entreprenørskab vækker begejstring og glæde blandt elever og studerende. Det giver dem både nogle konkrete værktøjer, de kan bruge senere i arbejdslivet, men det giver dem også mere selvtillid og motivation,” siger Gordon Ørskov Madsen.

    Her er de 33 ambassadører:

    Brian Mikkelsen, Direktør, Dansk Erhverv

    Le Gammeltoft, Direktør, Heartbeats

    Gordon Ørskov Madsen, Formand, Danmarks Lærerforening

    Tommy Ahlers, Investor

    Anja C. Jensen, Formand, HK

    André Rogaczewski,Direktør, Netcompany

    Lisbeth Dalgaard, Formand, DA

    Rolf Kjærgaard, CEO, Vækstfonden

    Camilla Ottesen, Studievært

    Kim Nøhr Skibsted, Fondsdirektør, Poul Due Jensen Foundation

    Camilla Khokhar, Vicedirektør, DI

    Torben Möger Pedersen, Adm. direktør, Pension Danmark

    Lone Ejby Mikkelsen, Rektor, Aarhus Katedralskole

    Anne Storm Rasmussen, Rektor, Erhvervsakademi Aarhus

    Harald Mikkelsen, Rektor, VIA

    Ilonka Nussbaumer, Senior VP, Danfoss

    Søren Hvid, Partner, EY

    Stine Luise Goll, PA- og Kommunikationsdirektør, FinansDanmark

    Mikkel Rørvig, Head of Nordea Startup & Growth DK

    Jeanette Fangel Løgstrup, Bestyrelsesmedlem

    Jesper Carlsen, Formand, BKF Hjørring

    Mette Fløe Nielsen, Director, M.I.L. Invest

    Martin Moser, Regionsdirektør Vest, Nordea

    Mads Rørvig, Direktør, Danske Bilimportører

    Jacob Nitter Sørensen, CEO, Airgreenland

    Klaus Vesløv, VP Public Affairs, BEOF

    Lia Leffland, Akademidirektør, ATV – akademiet for Tekniske Videnskaber

    Allan Andreasen Kortnum, Direktør, Herningsholm

    Torben Laustsen, Laustsen Consulting

    Claus Mejlby, Adm. direktør, Atki

    Mette Høi Davidsen, Direktør, Recycle

    Jakob Hans Johansen, Partner, Kromann Reumert

    Martin Von Haller, Partner, Bird&Bird, i bestyrelsen for Techstartup

    Kontakt:

    Nicolaj Truelsen
    Kommunikationskonsulent | 31 19 32 92 | nicolaj@ffefonden.dk

    Kontakt:

    Nicolaj Truelsen
    Kommunikationskonsulent | 31 19 32 92 | nicolaj@ffefonden.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/for-fa-unge-realiserer-ivaerksaetterdrommen-nyt-ambassadorkorps-skal-give-redskaberne?releaseId=13646610

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **