Pressemeddelelse fra Q-Park Operations Denmark A/S
I det herlige forårsvejr skal vi nok huske at sætte havemøblerne frem. Og de fleste af os husker sikkert samtidig de fleste af urene, selvom det måske ikke lige bliver kl. 2:00 om natten.
De næste par uger kan resultere i lidt udfordringer og sjove situationer, indtil vi har fået indstillet alle ure til samme tid. Men det kan også blive mindre sjov at glemme især ét af urene – nemlig det i bilen.
Det kan blive dyr at lade bilen køre på vintertid
Hvis uret i bilen viser en time forkert, kan man nemt få sat P-skiven forkert. Og mange glemmer også, at den elektroniske p-skive heller ikke er en garanti. Det er nemlig ikke alle modeller, som automatisk indstiller tiden, som fx mobilen gør det.
En P-afgift er en sløj start på foråret. Derfor minder Q-Park igen i år alle bilister om at indstille uret i bilen og den elektroniske p-skive allerede på søndag for at undgå kedelige p-afgifter.
“Vores job er jo at mindske misbruget af parkeringspladserne dér, hvor vi laver parkeringskontrol. Det kan vi kun ved at kontrollere bilernes p-skiver, og vores p-vagter kan kun forholde sig til det, som p-skiven viser”, siger Q-Parks direktør Alex Pedersen.
Q-Park har naturligvis præcis samme bemanding på søndag efter skiftet til sommertid som på alle andre søndage.
Kontakt:
Adm. Direktør Alex Pederseen tlf.: 7025 7212 email: alex.pedersen@q-park.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/husk-at-saette-p-skiven-til-sommertid?releaseId=13646471
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








