PRM / LandboUngdom går ind i indsatsen for at hjælpe ukrainere i arbejde

    Pressemeddelelse fra LandboUngdom

    “I LandboUngdom sender vi vores dybeste sympati for de tusinde af mennesker, der lige nu befinder sig i forfærdelige og utænkelige situationer, og vi ønsker at yde vores støtte, der, hvor vi kan, og det gør vi bl.a. via Jobstafet”, siger Niels Skovgaard.

    Med en netop vedtaget særlov, som giver ukrainere mulighed for midlertidigt ophold i to år, vil Jobstafet konkret være med til at hjælpe de ukrainere, der er flygtet til Danmark i arbejde.

    Dansk landbrug beskæftiger i dag ca. 6000 ukrainere, og det anslås at 5000 ukrainske flygtninge allerede har påbegyndt deres ansøgning om midlertidigt ophold i Danmark. Med udsigten til en af de største tilstrømninger i nyere tid, vil Jobstafet være med til sikre et stabilt holdepunkt for mange af de ukrainere, der kommer.

    Jobstafet er landbrugets største jobportal, og er dagligt tæt på danske bedrifter, som i øjeblikket oplever situationen på tæt hold. Mange danske bedrifter står klar til at hjælpe, og her kan Jobstafet formidle kontakten, så ukrainere, der kommer til Danmark, får mulighed for at skabe et eksistensgrundlag.

    Kontakt:

    Christina Libach Bentzen
    Teamleder og HR-konsulent, Jobstafet
    clb@lf.dk
    87408756

    Maria Jakobsen
    Kommunikationskonsulent
    22922041
    mjak@lf.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/landboungdom-gar-ind-i-indsatsen-for-at-hjaelpe-ukrainere-i-arbejde?releaseId=13646204

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **