PRM / Tillid får medarbejdere til at blive på deres arbejdsplads

    Pressemeddelelse fra Great Place To Work

    Torsdag eftermiddag har analyse – og konsulentvirksomheden Great Place To Work© offentliggjort den 21. liste med Danmarks Bedste Arbejdspladser®. Ifølge undersøgelserne, som ligger bag kåringen, ønsker 88% – altså næsten 9 ud af 10 medarbejdere på de i alt 45 arbejdspladser, som i år kan smykke sig med titlen Danmarks Bedste Arbejdspladser®, at blive på deres arbejdsplads i lang tid. Ifølge administrerende direktør i Great Place To Work©, Liselotte Sloth Jensen, skyldes det høj tillid mellem ledelse og medarbejdere.

    Her er fastholdelse ikke noget problem

    I 2021 skiftede medarbejdere verden over job som aldrig før. Fænomenet var så udbredt, at man talte om “The Great Resignation”. I USA skiftede hele 4 millioner medarbejdere job alene i april måned 2021, og herhjemme havde vi ifølge tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering den største jobomsætning nogensinde i august måned sidste år. Men det er ikke et fænomen, som kommer til udtryk på de 45 arbejdspladser, som i år kan smykke sig med titlen Danmarks Bedste Arbejdspladser®. Ifølge administrerende direktør i Great Place To Work©, Liselotte Sloth Jensen, skyldes det en høj grad af tillid mellem ledelse og medarbejder:

    “På de 45 arbejdspladser er der generelt en høj grad af tillid mellem ledelse og medarbejdere, og medarbejderne oplever fleksibilitet og at kunne balancere arbejdsliv og privatliv. Det mener jeg, er afgørende faktorer for, at så mange ønsker at blive på arbejdspladserne”, udtaler hun.

    Inspiration at hente hos Danmarks Bedste

    Kombineret med det faktum, at dansk økonomi – efter et par turbulente år med Corona – faktisk lige nu er i topform, bliver den udbredte tilbøjelighed til at skifte job en kæmpe udfordring. Og selvom Danmarks Bedste Arbejdspladser ikke umiddelbart er udfordret, så går de foran med hensyn til at øge puljen, som medarbejderne kan rekrutteres fra.

    Det gælder blandt andet de to mangfoldighedsprisvindere, værktøjsgrosisten, Carl Ras, der tager socialt ansvar og ansætter medarbejdere med psykiske lidelser i praktik, og Middelfart Sparekasse, der betragter seniormedarbejdere som en særdeles attraktiv ressource.

    Følgende opnår topplaceringer
    Som nummer et på listen med arbejdspladser med flere end 500 medarbejdere finder man – for tredje år i træk – Sparekassen Kronjylland. For andet år i træk er vinderen i kategorien 50 – 499 medarbejdere Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret, Gentofte Kommune, som dermed også for fjerde år i træk bliver Danmarks Bedste Offentlige Arbejdsplads. På listen med arbejdspladser med 20 – 49 medarbejdere er vinderen, entreprenørvirksomheden, Q-Construction, og IT-virksomheden, Delegate, bliver IT-Branchens Bedste Arbejdsplads.

    De fulde lister med Danmarks Bedste Arbejdspladser® kan ses på www.greatplacetowork.dk. og www.danmarksbedstearbejdspladser.dk

    Fire arbejdspladser vinder mangfoldighedspriser

    Fire mangfoldighedspriser går til følgende: Prisen Danmarks Bedste Arbejdsplads til Inklusion til værktøjsgrossisten, Carl Ras, prisen Danmarks Bedste Arbejdsplads for Seniorer til Middelfart Sparekasse, prisen Danmartks Bedste Arbejdsplads for Unge til optikerkæden, Louis Nielsen og prisen Danmarks Bedste Arbejdsplads for Kvinder til IT-virksomheden, Delegate.

    Der kan læses mere om specialprisvinderne på www.greatplacetowork.dk. og www.danmarksbedstearbejdspladser.dk

    Kontakt:

    Pressekontakter:
    Great Place To Work: Liselotte Sloth Jensen, Adm. dir.,
    Tlf.: 28 10 08 49, email: Liselotte.jensen@greatplacetowork.com

    Sparekassen Kronjylland: Klaus Skjødt, Adm. direktør,
    Tlf.: 89 12 24 13, email: direktionen@sparkron.dk

    Job-, Aktivitets- og Kompetencecenteret, Gentofte Kommune: Rikke Strøyer Christophersen
    Tlf.: 20 35 19 82, email: rsc@gentofte.dk

    Delegate: Jacob Schou, Adm. dir.
    Tlf.: 23 33 75 00, mail: jsc@delegate.dk

    Q-Construction: Lasse Kåre Olsen, Adm. dir.
    Tlf.: 25 72 97 29, email: lko@q-c.dk

    Carl Ras: Emilie Greve Falbe-Hansen, Kommunikationsansvarlig
    Tlf.: 30 89 94 28, email: EGFH@carl-ras.dk

    Louis Nielsen: Rune Steiness, Senior Manager PR & Communications
    Tlf.: 30 38 96 52, email: rune.steiness@louisnielsen.dk

    Middelfart Sparekasse: Bjarne Jacobsen, Kommunikationsdirektør
    Tlf.: 27 90 06 64, email: bja@midspar.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/tillid-far-medarbejdere-til-at-blive-pa-deres-arbejdsplads?releaseId=13646091

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **