PRM / Færre vil læse til lærer, men nye profiler skal tiltrække flere studerende

    Pressemeddelelse fra VIA University College

    Ved ansøgningsfristen til kvote 2 ved de videregående uddannelser havde læreruddannelsen i VIA i alt modtaget 866 ansøgninger, heraf 425 førsteprioritetsansøgninger. En samlet nedgang på 19 procent. Men på læreruddannelserne i Holstebro, Nørre Nissum og Skive er antallet af førsteprioritetsansøgninger steget.

    Læreruddannelsen i Nørre Nissum i Lemvig Kommune har modtaget 83 ansøgninger mod 54 sidste år. I Skive har man modtaget 54 ansøgninger, heraf 35 førsteprioritetsansøgninger mod 29 – en fremgang på 21 procent i forhold til sidste år. Læreruddannelsen i Silkeborg har modtaget i alt 170 ansøgninger, heraf 51 førsteprioritetsansøgninger, mens læreruddannelsen i Aarhus har modtaget 527 ansøgninger, heraf 279 førsteprioriteter.

    Mangel på lærere

    “Professionelt uddannede lærere gør en markant forskel for de elever, de underviser. Og i Danmark har vi i den grad brug for dygtige lærere, da der er mangel på uddannede lærere i flere dele af landet. Analysetal fra Damvad Analytics viser, at vi på landsplan vil mangle godt 13.000 lærere i 2030 – og alene i Region Midtjylland vil der i 2030 mangle 1.400 lærere. Det er yderst kritisk for velfærdssamfundet, og derfor vil vi rigtig gerne have flere til at søge ind på læreruddannelsen, så også vores mange studiepladser på læreruddannelsen uden for Aarhus bliver fyldt op, fremhæver Kirsten Suhr Bundgaard, der er professionshøjskoledirektør hos VIA University College.

    Nye fagprofiler skal tiltrække flere studerende

    Netop for at tiltrække flere studerende til VIAs læreruddannelser i Holstebro, Nørre Nissum, Skive og Silkeborg har VIA udviklet særlige fagprofiler, som de studerende ikke kan studere andre steder i landet. Der er tale om profiler inden for miljø, udeliv, kreativitet, idrætstræner og efterskolelærer. VIA har desuden ambitioner om at åbne en læreruddannelse i Horsens fra september 2023, hvis det bliver godkendt politisk.

    “I VIA er vi meget optaget af at understøtte velfærdssamfundet med dygtige lærere. Og vi har sammen med landets øvrige professionshøjskoler udarbejdet et oplæg til politikerne på Christiansborg om at styrke læreruddannelsen fremover. Dét håber vi meget, at politikerne er parate til at investere tilstrækkelige midler i – til gavn for vores velfærdssamfund,” siger Kirsten Suhr Bundgaard, professionshøjskoledirektør hos VIA University College. Hun understreger, at de endelige ansøgningstal først er på plads den 5. juli, når der er ansøgningsfrist for ansøgninger gennem kvote 1. Og hun påpeger, at VIA optager flest ansøgere til læreruddannelsen igennem kvote 1, hvor det er karaktergennemsnittet fra gymnasiet, der tæller.


    Sådan er søgningen på VIAs læreruddannelser

    Antal ansøgninger i alt i 2022: 866

    Antal førsteprioritetsansøgninger 2022: 425

    Her udbydes læreruddannelsen i Region Midtjylland

    – Nørre Nissum/Holstebro (Holstebro er uddannelsesfilial)

    – Silkeborg

    – Skive

    – Aarhus


    Sådan fordeler kvote 2-ansøgningerne sig på læreruddannelsen



    Aarhus

    Antal ansøgninger i alt i 2022: 527

    Antal førsteprioritetsansøgninger 2022: 279

    Antal ansøgninger i alt i 2021: 659

    Antal førsteprioritetsansøgninger 2021: 349

    Nørre Nissum (inkl. uddannelsesfilial i Holstebro)

    Antal ansøgninger i alt i 2022: 83

    Antal førsteprioritetsansøgninger 2022: 37

    Antal ansøgninger i alt i 2021: 54

    Antal førsteprioritetsansøgninger 2021: 31

    Netbaseret læreruddannelse

    Antal ansøgninger i alt i 2022: 32

    Antal førsteprioritetsansøgninger 2022: 23

    Antal ansøgninger i alt i 2021: 47

    Antal førsteprioritetsansøgninger 2021: 26

    Skive

    Antal ansøgninger i alt i 2022: 54

    Antal førsteprioritetsansøgninger 2022: 35

    Antal ansøgninger i alt i 2021: 65

    Antal førsteprioritetsansøgninger 2021: 29

    Silkeborg

    Antal ansøgninger i alt i 2022: 170

    Antal førsteprioritetsansøgninger 2022: 51

    Antal ansøgninger i alt i 2021: 240

    Antal førsteprioritetsansøgninger 2021: 59

    Kontakt:

    Kontakt for yderligere info

    Elsebeth Jensen

    Uddannelsesdekan og formand for læreruddannelsens ledernetværk

    Telefon: 87 55 30 15

    Mail: ej@via.dk

    Hanne Duus

    Journalist på VIA University College

    Telefon: 87 55 14 10

    Mail: hd@via.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/faerre-vil-laese-til-laerer-men-nye-profiler-skal-tiltraekke-flere-studerende?releaseId=13645950

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **