Pressemeddelelse fra Klimabevægelsen i Danmark
Foreningen Klimabevægelsen i Danmark kalder det en stor succes, at politikerne lytter til anbefalingerne, som borgere på Frederiksberg fremsatte under kommunalvalget. I kampagnen detsidstevalg.dk blev der sendt mere end 35.000 spørgsmål til politikere i hele Danmark, blandt andet med anbefaling om at indføre lokale klimaborgerting.
“Vi forventer at forslaget møder stor opbakning fra det samlede byråd, da et flertal sagde ja til forslaget under kommunalvalget, og dermed kunne brande sig som grønne. Nu skal politikerne vise, at kommunalvalget har resulteret i et grønt og progressivt byråd på Frederiksberg.” – siger Helena Udsen fra foreningen Klimabevægelsen i Danmark.
Mere end halvdelen af de byrådsmedlemmer, der i dag er valgt ind i Frederiksberg byråd, tilkendegav under valgkampen, at de vil arbejde for at indføre et lokalt klimaborgerting på Frederiksberg. Derfor glæder Klimabevægelsen sig over, at det netop er på Frederiksberg forslaget nu allerede skal til afstemning i næste uge.
“Vi står i en alvorlig klimakrise, som kræver gennemgribende forandring af både Frederiksberg og resten af Danmark. For at afbøde konsekvenserne heraf, bliver vi nødt til at have både bageren og bankdirektørens blik med på de løsninger, der er nødvendige. Det får borgerne i Frederiksberg kommune nu chancen for.” – siger Helena Udsen
Forslaget er stillet af Enhedslisten på Frederiksberg.
“Vi bakkede under valgkampen op om Klimakoalitionens forslag om klimaborgerting. Nu er vi klar til at sætte handling bag løfterne og sammen med Frederiksbergborgerne at styrke Frederiksberg bidrag til klimakampen.” – siger Rasmus Holme, Klima-, transport- og miljøordfører for Enhedslisten på Frederiksberg.
Følgende 16 ud af 23 byrådsmedlemmer i Frederiksberg byråd tilkendegav under valgkampen at de vil arbejde for at indføre et klimaborgerting: Rasmus Holme, Pelle Dragsted, Mette Bang, Daniel Panduro, Anja Lundtoft, Sabrina Christiansen (Ø), Michael Vindfelt, Gunvor Wilbroe, Sine Heltberg (A), Lone Loklindt, Ruben Kidde (B), Lotte Kofoed (F), Simon Aggesen, Anders Storgaard, Helle Sjelle (C), Jan E. Jørgensen (V). Besvarelserne kan aflæses på .
Kontakt:
Koordinator Helena Udsen tlf.: +45 6052 1321 email: udsen@klimabev.dk
Sekretariatsleder Frederik Roland Sandby email: sandby@klimabev.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/forslag-om-klimaborgerting-rejses-nu-i-frederiksberg-kommune?releaseId=13645979
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








