Pressemeddelelse fra Næstved Bibliotek og Borgerservice
Mange har måske brugt corona-perioden til at tage deres arbejdsliv op til overvejelse og udvikle ideer og koncepter, der kan foldes ud i et lokalt iværksætter-eventyr. Dét vil Næstved Erhverv og Næstved Bibliotek gerne understøtte med et tilbud, som giver nem adgang til en snak med en erhvervskonsulent et centralt sted i Næstved.
Tirsdag d. 5. april sidder erhvervskonsulent Vivi Johansen fra Næstved Erhverv klar til at sparre med dig i tidsrummet kl. 15:00-17:00 i Salen på biblioteket.
En snak kræver forudgående tilmelding og med en booket tid, får du 20 min til en snak om dit projekt. Der er begrænsede tider, som fordeles efter først til mølle.
Med en booket tid får du 1:1 vejledning, viden og værktøjer, så du er bedre rustet til at komme i gang. Vivi kan f.eks. sparre med dig om din idé, din forretningsplan, budgetter og hvordan du kommer videre, herunder hvilken hjælp, der findes lokalt for iværksættere.
Pris og tilmelding
Sparringen på Næstved Bibliotek d. 5. april kl. 15-17 er gratis.
Tilmelding via https://www.tilmeld.dk/startupinfo050422/signup. Der kan bookes tider frem til selve dagen, men afhængig af, om der er for mange bookninger.
Der gives tilladelse til at bruge billederne.
Kontakt:
Kulturformidler Martin Rosvang Jensen email: mrojen@naestved.dk
Helle Sigaard tlf.: 55884164 email: hsiga@naestved.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sparring-til-dit-ivaerksaetterprojekt?releaseId=13645258
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **