PRM / Genbrugsbakker og flere bælgfrugter: Meyers har gjort sine middagsretter mere bæredygtige

    Pressemeddelelse fra Meyers

    En farverig sideeffekt:

    Hvis du på travle dage skyder genvej med færdigretter fra Meyers, har du måske lagt mærke til, at der er kommet flere farver på supermarkedshylderne: Den cirkulære, danske emballageløsning ‘Evolve’ er lavet af 65-72% genbrugsplast, og bakkerne varierer derfor i nuance alt efter om det er brugte flasker, gamle kasser eller en helt tredje ressource, der er blevet genanvendt.

    Det betyder, at færdigretter fra Meyers nu sælges i både brune, grønne, blå og grå nuancer.

    “Tiltaget har givet en helt ny visuel dynamik i blandt vores færdigretter. En positiv og egentlig utilsigtet sideeffekt ved et projekt, som ellers fra starten udelukkende handlede om at øge vores omtanke for bæredygtighed i produktionen,” fortæller direktør for Meyers Consumer Food, Anne Luise Deleuran.

    Grønnere udenpå og indeni:

    Ovenpå milepælen med omlægning til mere bæredygtig plastemballage, er turen nu kommet til et serviceeftersyn på opskrifterne bag selvsamme hurtige håndværksretter. I forlængelse af Meyers’ strategiske fokus på grøn velsmag – hvilket bl.a. er mundet ud i en bog om grønne proteiner – øges andelen af bælgfrugter og grøntsager i eksisterende og kommende færdigretter.

    “Vi oplever et stort ønske blandt kunderne om at spise grønnere. Både i forhold til rene vegetariske måltider, men også gennem mindre skridt, hvor elskede klassikere med kød får et mere klimavenligt twist,” fortæller Anne Luise Deleuran, og slutter:

    “Her kan vi med vores ekspertise på feltet tilberede langsom mad til hurtige dage, der ikke bare smager dejligt, men også bidrager til større mæthedsfølelse og en øget omtanke for kloden ved hjælp af flere bælgfrugter og grøntsager.”

    Fakta:

    • Meyers er i mål med omlægningen til mere bæredygtig emballage i sortimentet af færdigretter.
    • Bakkerne – med navnet ‘Evolve’ – fremstilles af danske Faerch og består af 65-72% genbrugsplast.
    • Farverne på de nye genbrugsbakker varierer i takt med selve genbrugsmaterialet.
    • Samtidig vil Meyers øge andelen af bælgfrugter og grønt i eksisterende og nye færdigretter.
    • Tiltagene er en del af den samlede bæredygtighedsstrategi, som Meyers lancerede i efteråret 2021.
    • Strategien indeholder bl.a. et mål om, at mindst 80% af al emballage på tværs af Meyers skal være fremstillet af genanvendt materia-le, mens 100% af emballagen skal være genanvendelig eller bionedbrydelig.

    Kontakt:

    PR & Kommunikationsrådgiver Kaspar Mørk Arianto tlf.: 22 15 56 57 email: kaar@meyers.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/genbrugsbakker-og-flere-baelgfrugter-meyers-har-gjort-sine-middagsretter-mere-baeredygtige?releaseId=13645265

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **