PRM / PsykInfo inviterer til online arrangement om PTSD

    Pressemeddelelse fra Region Sjælland

    Hverdagen med PTSD kan være udfordrende, fordi man ufrivilligt genoplever de traumatiserende hændelser samt de voldsomme tanker og følelser, der følger med. Man kan få en tendens til at undgå situationer, der vækker minder om traumerne, ligesom angst og vrede kan fylde mere end før sygdommen. Men det kan tackles, så det ikke bliver styrende i livet. Livetalken sætter fokus på hvordan.

    Livetalken En hverdag med PTSD er et online arrangement, hvor en specialpsykolog og et menneske, der selv lever med PTSD, taler sammen om symptomer, behandling og hvordan hverdagen med PTSD kan håndteres. Livetalken livestreames direkte på PsykInfo Region Sjællands Facebook-side, så man kan se med på skærmen hjemmefra.

    Medvirkende:

    • Line Bang Mikkelsen, specialpsykolog, Regionsfunktion for PTSD
    • Louise Bjørndal, EN AF OS ambassadør

    TILMELDING:
    Det kræver ikke tilmelding at se livetalken online – man skal blot klikke ind på PsykInfo Region Sjællands Facebook-side, hvor der livestreames kl. 19-20.

    TID OG STED:

    Dato: Tirsdag den 22. marts 2022
    Tid: Kl. 19-20
    Sted: På www.facebook.com/psykinfosjaelland

    Kontakt:

    Anne Mette Billekop, leder af PsykInfo, 40 36 53 78

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/psykinfo-inviterer-til-online-arrangement-om-ptsd?releaseId=13645321

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **