PRM / Folkekirkens Nødhjælps 100-års jubilæum i skyggen af Ukraine

    Pressemeddelelse fra Folkekirkens Nødhjælp

    Jubilæet lander midt i en tid, hvor krigen er tilbage på europæisk jord, ligesom den var dengang Folkekirkens Nødhjælp blev grundlagt i ruinerne efter 1. verdenskrig.

    “Jeg havde aldrig troet, at Folkekirkens Nødhjælp igen skulle engagere sig med humanitær hjælp til millioner af ofre for krig i Europa. Men med den russiske invasion er det ikke desto mindre den virkelighed, vi nu opererer i sammen med vores lokale partnere i Ukraine,” siger Folkekirkens Nødhjælps generalsekretær Birgitte Qvist-Sørensen.

    “Vi står med en humanitær katastrofe i Europa og et anslag mod de principper om menneskerettigheder og demokrati, der blev nedfældet i kølvandet på 1. og 2. verdenskrig. Det er de grundprincipper, Folkekirkens Nødhjælp kæmper for i verden.”

    Københavns biskop Peter Skov-Jakobsen, der er formand for Folkekirkens Nødhjælps organisatoriske Råd, adresserede også krigen i Ukraine, forfærdelsen og frygten i sin prædiken, men også troen på, at der inde i mørket er håb, selvom det lige nu skal pines ud.

    Der blev blev bedt for krigens ofre og den ukrainske befolkning i en fyldt Vor Frue Kirke.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/folkekirkens-nodhjaelps-100-ars-jubilaeum-i-skyggen-af-ukraine?releaseId=13645119

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **