Pressemeddelelse fra 3F
3F’s konstituerede formand Tina Christensen er glad for, at arbejdsmarkedets parter nu er enige om en aftale, der indeholder de nødvendige redskaber for at sikre, at ingen medarbejdere bliver udsat for seksuel chikane.
– Det er en vigtig aftale for alle ansatte. Seksuel chikane hører sig ikke til nogen steder, heller ikke på arbejdspladsen, siger Tina Christensen.
– Trepartsaftalen er en markant styrkelse af kampen mod seksuel chikane. Det er 16 stærke initiativer, som parterne er blevet enige om. Initiativer som alle bidrager til en nødvendig kulturforandring på det danske arbejdsmarked.
Arbejdsgivers ansvar
Tina Christensen hæfter sig især ved de initiativer, som skærper arbejdsgivernes ansvar og sanktionerne i de tilfælde, hvor der sker seksuel chikane:
– 3F glæder sig over, at det med aftalen er blevet slået entydigt fast, at det er arbejdsgiverens ansvar at sikre et arbejdsmiljø uden seksuel chikane. Det vil medvirke til at styrke ligestilling på det danske arbejdsmarked, siger Tina Christensen.
– Det er vigtigt med de særlige initiativer for de unge. Aftalen sikrer, at lærlinge ikke er tvunget til at møde op på en arbejdsplads, hvor de har været udsat for seksuel chikane og vigtigst, at de kan fortsætte deres uddannelse et andet sted. Det er kun rimeligt.
Kontakt:
For yderligere information, kontakt 3F’s pressetelefon på 88 92 88 92.
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/vigtigt-med-arbejdsgiveransvar-mod-seksuel-chikane?releaseId=13645088
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **