PRM / ASTRID LA COUR MODTAGER CARL JACOBSENS MUSEUMSMANDSLEGAT

    Pressemeddelelse fra Frederiksbergmuseerne

    Frederiksbergmuseernes direktør Astrid la Cour modtager Carl Jacobsens Museumsmandslegat som er en del af Ny Carlsbergfondets Kunstpriser og gives til en eller flere museumspersoner, der med betydende faglighed og professionalisme formår at skabe fornyende og udviklende rammer for kunstens repræsentation.

    Bestyrelsesmedlem i Ny Carlsbergfondet, Morten Kyndrup, udtalte bl.a. følgende i sin tale ved prisoverrækkelsen:

    “Astrid la Cours indsats har været idérig, nybrydende, substantiel. Men først og fremmest har den været u-selvfølgelig. Det er vigtigt og beundringsværdigt i en tid hvor rigtig mange er mere optaget af at holde sig til det selvfølgelige.”

    Ny Carlsbergfondets andet museumsmandslegat blev tildelt Pia Wirnfeldt fra CLAY keramikmuseum Danmark. Kunstnerlegaterne blev i år tildelt Lea Porsager og Tue Greenfort. Elmgreen & Dragset blev tildelt Ny Carlsbergfondets Hæderslegat.

    Om Ny Carlsbergfondets Kunstpriser

    Brygger Carl Jacobsen, Ny Carlsbergfondets stifter, har fødselsdag den 2. marts, og i den anledning uddeler fondet hvert år priser til dansk kunst ved en faglig reception i Festsalen på Glyptoteket. Med kunstpriserne anerkender fondet personer, der yder en særlig indsats i det danske kunst- og museumslandskab. At værdsætte og fremhæve kunstneres og museumsfolks præstationer over tid er til gavn for hele kunstlivet i Danmark, og prisuddelingerne er derfor en naturlig del af Ny Carlsbergfondets virke.

    Kontakt:

    Direktør Astrid la Cour email: alc@frederiksbergmuseerne.dk

    PR- og kommunikationsmedarbejder Sille Sofie Brethvad tlf.: 44143310 email: sbr@frederiksbergmuseerne.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/astrid-la-cour-modtager-carl-jacobsens-museumsmandslegat?releaseId=13644994

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **