PRM / SheCanPlay tager med Goss på turné i Danmark – Touren starter i dag!

    Pressemeddelelse fra Luger

    SheCanPlay tager med Goss på turné i Danmark

    Goss tager på Danmarkstour fra i dag d. 3 marts og han tager et stort hold unge, kvindelige talenter fra SheCanPlay med sig som support.

    De seneste år er der kommet stort fokus på den skæve kønsbalance på den danske musikscene. På baggrund af denne problematik startede de to garvede branchekvinder Sarah Sølvsteen og Karen Vincent initiativet SheCanPlay tilbage i 2018. Formålet er at skabe et community for unge kvinder mellem 14-24 år, der kan møde ligesindede, udvikle sig sammen og modtage undervisning i blandt andet at producere, sangskrivning, branchekendskab og kunstnerisk udvikling.

    Der har siden 2018 været 72 unge kvinder tilknyttet SheCanPlay. Nu er både gamle- og nuværende medlemmer blevet udvalgt til at tage på tour som support med Goss. For nogle af pigerne vil det være deres første, offentlige koncert, for andre er det et led i en udvikling, der allerede er godt i gang. Fælles for dem alle er, at de spiller support for Goss i deres hjemby eller en by som de har en særlig tilknytning til, hvilket tæller alt fra Aalborg, Langeland og det meste af Sjælland. Talentet findes nemlig i hele landet og det bliver ekstra tydeligt på denne turne.

    Den 3. marts 2022 – Bastionen, Nyborg / Asta Gaustad
    Den 4. marts 2022 – Forbrændingen, Albertslund / Laura Kjelgaard og Zaina
    Den 5. marts 2022 – Gjethuset, Frederiksværk / Maria Jensen
    Den 17. marts 2022 – Turbinen, Randers / Agnes Boris Larsson
    Den 18. marts 2022 – Elværket, Helsingør / Lea Wagner
    Den 19. marts 2022 – MantziusLive, Birkerød / Olivia Lindenfalk
    Den 24. marts 2022 – Stars, Vordingborg / Celina Larsen
    Den 25. marts 2022 – Tapperiet, Køge / Maria Elkadmiri
    Den 26. marts 2022 – Richter, Gladsaxe / Zophia Lilja
    Den 1. april 2022 – Studenterhuset Aalborg, Aalborg / Caroline Frandsen
    Den 2. april 2022 – Kulturmaskinen, Odense / Anine Bjørk
    Den 8. april 2022 – Voxhall, Aarhus / Emma Lillelund
    Den 9. april 2022 – Pumpehuset, København / Thea Blay og Thea Borregaard

    Kontakt:

    Heidi Degn email: heidi@luger.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/shecanplay-tager-med-goss-pa-turne-i-danmark—touren-starter-i-dag?releaseId=13645002

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **