PRM / Et eventyr med spansk krydderi

    Pressemeddelelse fra Meresalg Marketing

    (Billede: Cecilie Skjærup Nielsen, Sydspanien)

    Vi spoler lige tiden lidt tilbage. I september 2021 valgte Cecilie at rykke til Spanien, der i sig selv var en stor beslutning. Nu er der gået lige knap 6 måneder, og sidenhen er hun blevet langt klogere på eventyret.

    Beslutningen om at tage til Spanien skete ret hurtigt. Først var det nok mest ment i sjov, da Cecilie og hendes kæreste Lau ville prøve at rykke til Spanien for at bo, men da det viste sig at de begge to faktisk mente det alvorligt, tog det ikke lang tid fra flybilletten var købt og de lige pludselig stod i Malaga lufthavn.

    Lau er selvstændig og har rykket sit kontor med ned i en lejlighed, som parret har fundet i byen Benalmadena. For Cecilie handlede det om at udnytte et sabbatår til at prøve nogle ting, som hun aldrig ville have gjort derhjemme – som hun selv beskriver det; “at komme ud af en comfort-zone”.

    Hvorfor Spanien?

    Grunden til det blev Spanien og ikke endnu længere væk, var fordi parret søgte sol og varme, i de kolde og mørke vintermåneder i Danmark, men samtidig i samme tidszone – derfor blev det Spanien. Ligeledes har det været relativ nemt at researche bolig, netværk og hobbyer hjemmefra, sådan man ikke har været helt på bar bund, når man pludselig vågnede op under andre himmelstrøg dagen efter man var ankommet.

    Hvad har du fået ud af det?

    Omdrejningspunktet for Cecilie har været at prøve nye ting af. Hun har blandt andet startet hendes egen blog: https://cecilieskjaerup.dk/, hvor hun deler mere omkring livet i Spanien, kombineret med personlige anbefalinger og guides inden for hendes interesseområde.

    Noget Cecilie mener hun aldrig ville have gjort hvis hun havde været blevet i Danmark for at afholde sit sabbatår, men de nye omgivelser og følelsen af ikke at have noget at miste, men alt at vinde, har virkelig været en stor inspiration til at gøre noget nyt.

    Dette har også været med til at inspirere Cecilie til valg af uddannelse, som hun i øjeblikket kigger på – for det der med at bygge noget op er ret sjovt udtaler hun selv.

    Dit bedste tip til andre der ønsker samme eventyr?

    Just do it. Mere er der næsten ikke at sige til det. Med den digitale verden vi laver i, hvor vi er beriget med muligheder, er det bare om at følge sine drømme. Det er ikke alle der har lyst til det, men sidder man med en rejsetrang og lyst til at prøve at se noget andet, er det bare om at springe ud i det.

    Hele Covid19-situationen har også gjort, at mange har fået øjnene op for at det meste kan lade sig gøre – man behøver ikke mødes fysisk på arbejde (eller skole), men i princippet kan man nå meget mere hjemmefra, hvis man blot har lidt selvdisciplin.

    Så, just do it. Du kan følge det spanske eventyr på bloggen og læse lidt mere om de overvejelser Cecilie sad med da hun og hendes kæreste valgte at flytte til Spanien her.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/et-eventyr-med-spansk-krydderi?releaseId=13645011

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **