Pressemeddelelse fra 3F
3F Den Grønne Gruppe og arbejdsgiverorganisationen GLS-A har drøftet den aktuelle situation i Ukraine og konsekvenserne heraf for ukrainske statsborgere, som er ansat i landbrug og gartneri i Danmark.
Parterne udtrykker stor forståelse for den situation ukrainerne står i og opfordrer til, at virksomheder og ukrainske medarbejdere finder de bedst mulige løsninger.
- Ukrainske statsborgere i ansættelsesforhold som fodermestre/driftsledere eller praktikanter som ønsker at rejse hjem til Ukraine, opfordres til, så tidligt som muligt, at gå i dialog med deres arbejdsgiver med henblik på at finde en løsning, der er god for begge parter. Det kan bl.a. omfatte fleksibilitet i forhold til overholdelse af opsigelsesvarsel.
- 3F Den Grønne Gruppe og GLS-A opfordrer til, at praktikanter, hvis praktikophold udløber og som ikke har mulighed for at rejse hjem til Ukraine, kan opnå en midlertidig forlængelse af deres praktikophold.
- 3F Den Grønne Gruppe og GLS-A vil arbejde positivt for, at ukrainske flygtninge, som måtte komme til Danmark, hurtigst muligt kan komme i beskæftigelse på overenskomstmæssige vilkår, bl.a. i landbrug og gartneri.
- Parterne er i øvrigt enige om løbende at følge udviklingen på konflikten i Ukraine med henblik på at drøfte og aftale nødvendige initiativer.
Kontakt:
På vegne af
3F Den Grønne Gruppe, gruppeformand Peter Kaae Holm, tlf.: 88 92 02 50
GLS-A, direktør Jens Bjørn Poulsen, tlf.: 87 40 34 06
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/pressemeddelelse-og-faelles-udtalelse-fra-3f-den-gronne-gruppe-og-gls-a?releaseId=13644830
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








