PRM / Sydbanks regnskab: Stærkt vækst i udlånet i 2021

    Pressemeddelelse fra Sydbank A/S

    – Det er meget glædeligt, at vi kan vise en flot udlånsfremgang på 6,8 mia. kr. Det er en stigning på hele 11,3 pct. Samtidig er kreditkvaliteten så god, at vi kan tilbageføre nedskrivninger for 415 mio. kr. i 2021. Der er stor aktivitet sammen med kunderne, og det kan ses i regnskabet, siger en tilfreds administrerende direktør for Sydbank, Karen Frøsig.


    Ny strategi godt fra start

    Med 2022 kom også en ny strategiperiode for Sydbank. Nu hedder strategien Vækst i forretningen.

    – Med det her regnskab har vi et virkelig stærkt udgangspunkt for de næste 3 års strategi. På ryggen af kampagnen “Danmarks Erhvervsbank” tiltrækker vi nye gode kunder i alle betydende segmenter og dermed skaber basis for vækst i indtjening og forretningsomfang, lyder det fra Karen Frøsig.

    Høj grad af tilbagebetaling

    Resultatet giver Sydbank særdeles stærke kapitalforhold, og gode muligheder for at udlodde en væsentlig del af overskuddet til bankens ejere – aktionærerne. Den samlede udlodning bliver på ca. 80 pct. 50 pct. vil ske som udbytte, hvor der foreslås et udbytte på 12 kr. pr. aktie og resten i form af et aktietilbagekøbsprogram på 425 mio. kr.

    Hovedpunkter i regnskabet for 2021

    • Indtægterne stiger med 20 pct.
    • Omkostningerne stiger med 15 pct.
    • Nedskrivninger på udlån udgør en indtægt på 415 mio. kr.
    • Stigning i årets resultat på 612 mio. kr. til 1.411 mio. kr. efter skat.
    • Stigning i udlånet på 6,8 mia. kr.
    • Egenkapitalforrentning på 11,2 pct. efter skat

    Forventningerne til 2022 er at basisindtjeningen bliver højere, og at omkostningerne lavere. Resultatet forventes at være i intervallet 1.150-1.450 mio. kr. efter skat.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/sydbanks-regnskab-staerkt-vaekst-i-udlanet-i-2021?releaseId=13644804

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **