PRM / Læg ikke loft over studiepladser, der er mangel på

    Pressemeddelelse fra Ingeniørforeningen, IDA

    Manglen på arbejdskraft er en af de største udfordringer, Danmark står overfor. Det gælder mange brancher, men ikke mindst på STEM-området og det samfundsvidenskabelige område, hvor efterspørgslen på uddannede kandidater allerede i dag er stor, og på sigt kun vil stige.

    Derfor har Dansk Erhverv, Ingeniørforeningen, IDA, IT-Branchen og Foreningen af Rådgivende Ingeniører, FRI sendt et fælles brev til alle 179 medlemmer af Folketinget.

    Budskabet er, at udflytningsplanerne er et meget højt politisk spil, der i sidste ende kan blive dyrt for danske virksomheder og det danske samfund.

    De fire afsendere mener, at intentionerne om at flere skal have mulighed for at uddanne sig i hele landet, er meget prisværdige. Men skal det ske på en klog måde, hvor erhvervslivet og samfundsøkonomien ikke står tilbage som tabere, skal planerne justeres, så vi undgår at uddanne færre af dem, vi mangler.

    Opfordringen fra de fire organisationer er, at der her i slutspurten af de politiske forhandlinger kommer fokus på, hvor erhvervslivets efterspørgsel er, og eventuelt etablerer nye studiepladser på disse områder rundt om i landet.

    Det vil sikre, at de regionalpolitiske ønsker kan gå hånd i hånd med vækst og velstand, og at slutresultatet ikke spænder ben for den hjemlige udvikling.

    Kontakt:

    Ulrik Frandsen 23 65 09 69

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/laeg-ikke-loft-over-studiepladser-der-er-mangel-pa?releaseId=13644807

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **