PRM / Nyt vaskeri bør ligge i Tuse

    Pressemeddelelse fra Region Sjælland

    På baggrund af en grundig analyse af fem mulige placeringer i Tuse, Vig, Svebølle, Svinninge og Tornved, peger Forretningsudvalget i Region Sjælland på Tuse, som den bedst egnede. Analysen er udarbejdet af COWI og har blandt andet set på faktorer som klima, transport, forsyning, energi og en række andre parametre.

    – Jeg er glad for, at vi er blevet enige om at pege på placeringen i Tuse som den rette løsning for regionen. Næste skridt er, at sagen skal i Regionsrådet, hvor vi træffer den endelige beslutning om placeringen af det nye vaskeri. Derudover er vi i Forretningsudvalget enige om at gøre klima- og miljøvenlige løsninger i driften til et afgørende parameter, når vi skal beslutte, hvem der skal bygge og indrette vaskeriet, når vi når dertil i processen, siger Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland.

    Alle partier på nær Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti samt Det Konservative Folkepartis Helge Adam Møller stemte for placeringen i Tuse.

    Læs sagsfremstillingen for placeringen af det nye vaskeri her: https://www.regionsjaelland.dk/dagsordener/Dagsordener2022/Sider/Forretningsudvalget%202022-2025/MOD-2022-00084-M%C3%B8de%20d.%2028-2-2022/EMN-2020-38572-15.aspx

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nyt-vaskeri-bor-ligge-i-tuse?releaseId=13644404

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **