Pressemeddelelse fra Re-Match Holding A/S
ISO 14001 er verdens førende miljøstandard, og den specificerer kravene til det ledelsessystem, hvorigennem enorganisation kan opretholde og forbedre dens miljøpræstationer. Hos Re-Match er det nu certificerede system udviklet som en integreret del af virksomhedens fabriks-‘blueprint’ og det vil blive implementeret på alle nye fabrikker.
CEO, Nikolaj Magne Larsen, forklarer: “Hos Re-Match er det en del af vores DNA hele tiden at prøve at forbedre vores positive miljøpåvirkning. Vores proces leverer en fuldt bæredygtig løsning til bortskaffelse af udtjent kunstgræs og giver mulighed for fuld cirkularitet af slutmaterialerne. Vores ledelsessystemer er optimeret til at understøtte dette, og efter en omfattende miljø-auditering er jeg stolt over at kunne meddele, at vi nu har ISO 14001-certificeringen til at bevise det.”
Før Re-Match gik ind i ISO 14001-auditeringsprocessen, foretog man sammen med den førende miljørådgiver, Rambøll, en grundig analyse af alle trin i virksomhedens værdikæder for at identificere og evaluere miljøpåvirkningen. Det afslørede nogle interessante livscyklusperspektiver, siger kvalitetschef, Christina Blom Skau Hansen: “Vores proces tillader en reduktion af brugen af nye råvarer, da voresslutprodukter kan erstatte demog dermed reducere den samlede affaldsstrøm ogCO2-udledning. Vi sparer også knappe ressourcer ved ikke at bruge vand til adskillelsen -og endelig kan denne proces implementeres over hele verden.”
I en branche, hvor kunderne har stadig sværere ved at fastslå, om en recyclers påstande om bæredygtighed og cirkularitet er reelle, er tredjepartsauditering og internationalt anerkendte certificeringer nyttig information, hvorpå man kan træffe et bæredygtigt valg.
“Ved at modtage ISO 14001-certificeringen viser vi, at vores engagement i at skabe et positivt miljø-‘impact’ er både ægte og målbart. Jeg ved, at det betyder meget for vores kunder – og denne certificering er endda ved at blive et krav i nogle lande. F.eks. er FA (Football Association) med til at vise vejen hen mod bæredygtig bortskaffelse af kunstgræs ved at kræve, at kunstgræs-recyclere har de rigtige certificeringer”, siger administrerende direktør Nikolaj Magne Larsen.
Med ISO 14001 føjer Re-Match endnu et til sine eksisterende certifikater: ISO 9001, EuCertPlast og ETV (EU Environmental Technology Verification).
Kontakt:
CMO Martin Plambek email: mp@re-match.com
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/re-match-modtager-verdensledende-miljocertificering?releaseId=13644390
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **








