PRM / Efter over et år med renovering: Lidl har genåbnet sin butik på Nørrebrogade i København

    Pressemeddelelse fra Lidl Danmark

    Det er ikke mange måneder siden, at grunden med adressen Nørrebrogade 209 var helt tom. Lidls butik har nemlig været revet helt ned og er blevet bygget op igen på ny. Ovenikøbet med et 20 % større salgsareal.

    Derfor var der masser at fejre, da butikschef, Jonathan Esser, torsdag kl. 8 kunne klippe den berømte, røde snor og byde nye såvel som tidligere kunder indenfor i den nye butik. Tilstede ved genåbningsfesten var også Christian Pantung, der er salgschef i Lidl Region Øst, og han havde også glædet sig til at byde velkommen.

    “Vi har glædet os rigtig meget til at åbne efter den omfattende modernisering og ombygning. Vi er utrolig glade for, at vi har skabt en lys og moderne butik, hvor vi tilbyder et stort og bredt udvalg af økologiske, bæredygtige og miljøcertificerede produkter. Vores butik rummer alt det, en moderne dagligvarebutik skal indeholde: gode produkter til skarpe priser, en god indretning og kompetente ansatte,” fortæller Christian Pantung.

    Med et salgsareal på 958 m2 er der mere end rigeligt plads til at tilbyde masser af friske varer til de mange mennesker, der kommer forbi butikken, som ligger på Nørrebros færdselsåre, Nørrebrogade. Og dette er da også en af grundene til, at Mads T. Nielsen, der er udviklings- og ejendomsdirektør i Lidl, ser meget frem til at genåbne butikken.

    “Jeg er slet ikke i tvivl om, at kunderne vil opleve en ny, flot og forbedret butik. Vi har opført en dagligvarebutik med en moderne og lys indretning, som gør det muligt for os at præsentere alle vores varer på bedste vis. Derudover er det centrale København et strategisk vigtigt område for os, fordi der bor rigtig mange mennesker, som kan komme ind og handle dagligvarer til nogle af Danmark skarpeste priser. Jeg er rigtig tilfreds med resultatet, og jeg er sikker på, at butikken bliver en stor succes.”

    Du kan handle i den nye Lidl-butik på Nørrebrogade 209 hver dag fra kl. 7-22.

    Kontakt:

    Thomas Sejersen tlf.: 76 35 00 10 email: presse@lidl.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/efter-over-et-ar-med-renovering-lidl-har-genabnet-sin-butik-pa-norrebrogade-i-kobenhavn?releaseId=13644207

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **