PRM / Blæst annoncerer omfattende ‘Stiv Kuling’ efterårstour 2022

    Pressemeddelelse fra PDH Music

    Blæst annoncerer omfattende ‘Stiv Kuling’ efterårstour 2022

    Blæst var et af de mest travle live-bands sidste år trods de svære omstændigheder. Som om historien om Blæst’ festlige koncerter var løbet dem i forvejen, mødte de fire unge musikere fulde huse over hele landet, kun på baggrund af deres EP udgivelse ‘Vindstille’ fra året før.

    Kort tid efter brød de gennem radio-lydmuren med sangen ‘Ego’. Nu går Danmarks måske mest lovende live-band på landevejen med den ambitiøse og omfattende Stiv Kuling Tour.

    Blæst udgav i februar deres nye single ‘Juice’. En single, der udkommer efter bandets seneste single ‘Ego’, der har været blandt de mest spillede sange på de danske radiostationer og blev Ugens Uundgåelige på P3. ‘Juice’ røg da også direkte i rotation på både P3 & P4 ligesom forgængeren, og ind på toppen af P3 Listen.

    Attituden er tilbagelænet og ubesværet, men de groovy, delikate popsange er båret af en ukuelig musikalsk fremdrift. Blæst er indbegrebet af ørehængende melodier med en lyrik, der omfavner det nære og de små hverdagsøjeblikke, som rummer stor poesi, hvis man blot ser efter. Der gemmer sig historier om farverige partycrashers på Roskilde festival, tungsind og festromancer, og de simple, ungdommelige tekster bliver leveret af Fernanda Rosa, der med sin karismatiske vokal og stærke melodier, leder tankerne tilbage på 80’ernes og 90’ernes danske popikoner.

    20.10 TEMPLET. Kgs. Lyngby
    21.10 HARDERS. Svendborg
    22.10 PLATFORM K. Horsens
    27.10 STUDENTERHUSET AALBORG. Aalborg
    28.10 KULTURLOFT. Ebeltoft
    29.10 KONFUS. Esbjerg
    04.11 BYGNINGEN. Vejle
    05.11 GIMLE. Roskilde
    10.11 KLAVERFABRIKKEN. Hillerød
    11.11 RINGSTED KONGRESCENTER. Ringsted
    12.11 TAPPERIET. Køge
    17.11 MEJERIET. Sønderborg
    18.11 CAFE VON HATTEN. Randers
    19.11 STARS. Vordingborg
    24.11 WALTHERS MUSIKCAFÉ. Skanderborg
    25.11 MÅNEN. Haderslev
    26.11 SCENE 7. Herning
    01.12 TØJHUSET. Fredericia
    02.12 PALETTEN. Viborg
    03.12 KEDELHUSET. Silkeborg
    08.12 GODSET. Kolding
    09.12 REMISEN SKJERN. Skjern
    10.12 GRØNNEGADES KASERNE KULTURCENTER. Næstved
    15.12 RADAR. Århus
    16.12 PLANTAGEHUSET. Thisted
    17.12 POSTEN. Odense
    20.12 STORE VEGA. København

    Kontakt:

    Heidi Degn email: heidi@livenation.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/blaest-annoncerer-omfattende-stiv-kuling-efterarstour-2022?releaseId=13644103

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **