Pressemeddelelse fra Danske Andelskassers Bank A/S
– Det er meget positivt, at vi fortsætter udviklingen med højt aktivitetsniveau i mange af bankens forretninger og vi ser en resultatudvikling, der er helt i tråd med bankens strategi for 2021-2025. Vi har et par investeringsår i 2021-2023, hvor vi skal etablere et solidt fundament for bankens videre udvikling, men allerede nu leverer vi meget gode resultater. Det er vi godt tilfredse med, siger administrerende direktør Jan Pedersen.
– I 2022 forventes en afslutning på COVID-19-pandemien, hvorefter vi ser ind i mere normale tilstande. Også i 2022 forventer vi et højt aktivitetsniveau, hvor vi blandt andet vil udvikle bankens nyligt lancerede kundeprogrammer og skabe en endnu bedre 5-stjernet kundeoplevelse for vores kunder. Og så glæder vi os over, at bestyrelsen igen foreslår at udlodde udbyttet til aktionærerne i overensstemmelse med bankens udbyttepolitik, slutter Jan Pedersen.
Forventninger til 2022
I 2022 forventer Danske Andelskassers Bank en basisindtjening i intervallet 80-120 mio. kr. og et resultat før skat i intervallet 80-140 mio. kr.
Hovedpunkter i regnskabet for 2021: [RET HVIS SELSKABSMEDDELELSE ÆNDRES]
- Basisindtjeningen er i 2021 steget med 7,4 % til 107,6 mio. kr. mod 100,2 mio. kr. året før. Udvikling er især drevet af gebyrindtægter, som er påvirket af høj aktivitet i 2021.
- Resultat før skat i 2021 på 202,0 mio. kr. mod 124,3 mio. kr. i 2020. Resultatet i 2021 er påvirket af positive kursreguleringer på 79,9 mio. kr. samt tilbageførsler af nedskrivninger på 14,6 mio. kr.
- Det samlede forretningsomfang er steget med 6,3 % i forhold til 2020. Det øgede aktivitetsniveau har medført en stigning i udlånet på 7,4 % i forhold til 2020, så det samlede udlån udgør 6.794 mio. kr. pr. 31. december 2021.
- Udgifter til personale og administration er steget med 4,6 %. Stigningen skyldes blandt andet investeringerne i forbindelse med bankens strategiske tiltag og udarbejdelse af redegørelse mm. i forbindelse med Spar Nords købstilbud.
- Høj kapitaldækning med en kapitalprocent på 23,1 % og en kapitalmæssig overdækning på 9,4 procentpoint, svarende til en kapitalbuffer på 845 mio. kr. pr. 31. december 2021.
- Egenkapitalen udgør 2.206 mio. kr. pr. 31. december 2021 mod 2.002 mio. kr. året før. Egenkapitalen forrentes i 2021 med 9,8 % p.a. før skat mod 5,6 % i 2020.
- Bankens aktionærer har opnået et gennemsnitligt aktieafkast på ikke mindre end 48,5 % i 2021.
- For 2022 forventes en basisindtjening i intervallet 80-120 mio. kr. og et resultat før skat i intervallet 80-140 mio. kr.
Kontakt:
For spørgsmål til denne pressemeddelelse kan kommunikationschef Søren Rimmen kontaktes pr. telefon 8799 3033 eller pr. mail sri@andelskassen.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/meget-tilfredsstillende-resultat-for-skat-i-2021-pa-202-mio-kr-og-udbyttebetaling-for-2021-pa-54-mio-kr?releaseId=13644186
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **