Pressemeddelelse fra Lif Lægemiddelindustriforeningen
Ifølge Apotekerforeningens analysen er regionernes udgifter til medicintilskud er faldet med 142 mio. kr. i 2021 svarende til et fald på 2,3 pct. i forhold til 2020. Bag tallene ligger et markant prisfald på hele 6 pct. og en mængdestigning på 4 pct.
Ser man på perioden 2007 til 2021 er der et gennemsnitligt årligt fald i regionernes medicintilskud på 1,4 pct.
“Usikkerhed omkring kommende udgifter til medicin virker af og til meget konserverende på myndighedernes vilje til at kaste sig ud i at afprøve nye former for innovative prisaftaler. Man ved, hvad man har, men ikke hvad man får. Også selvom det reelt betyder, at der er patienter, der ikke får adgang til den bedst mulig behandling. Men på et område med masser af mulighed for finansiel styring og med en aktuel besparelse på 142 millioner kroner er der plads til at man kan turde lidt mere, når det gælder økonomisk risikodeling, hvor staten og lægemiddelvirksomheden “deler” den økonomiske risiko ved at tage nye lægemidler i brug,” lyder det fra Henrik Vestergaard, viceadministrerende direktør i Lægemiddelindustriforeningen Lif.
“De modeller, som vi har introduceret i den primære sundhedssektor, vælter stort set hele den økonomiske risiko over på virksomhederne, så vi forstår ikke den inerti, vi mødes af. Der er bred anerkendelse af, at innovative prisaftaler kan bidrage til at skabe bedre balance i medicinudgifterne, samtidigt med at flere patienter kan få tilbudt den mest tidssvarende behandling. Både virksomheder og staten har brug for at få indsamlet erfaringer med forskellige modeller, som vi kender det fra den netop afsluttede forsøgsordning. Men også med nye modeller – fra sygehusområdet kender vi fx også modellen med konfidentielle rabatter, som har givet resultater, der gør, at man bør kunne kaste sig mere dedikeret ud i det,” uddyber han.
Regionernes udgifter til medicintilskud udgjorde i 2021 knap 6,1 mia. kr.
Kontakt:
Digital redaktør Lea Nürnberg tlf.: 31768487 email: lrn@lif.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/lavere-priser-giver-luft-til-nye-prismodeller?releaseId=13644136
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **