PRM / Indie rock-bandet The Magnetic Fields tager på omfattende tour, der vil bringe dem til Operaen i København.

    Pressemeddelelse fra Live Nation Denmark ApS

    THE MAGNETIC FIELDS

    OPERAEN

    18. SEPTEMBER 2022


    Indie rock-bandet The Magnetic Fields tager på omfattende tour, der vil bringe dem til Operaen i København.


    The Magnetic Fields er et af 90’ernes mest toneangivende bands inden for indie rock-genren. Ført an af forsanger Stephin Merritt har de udgivet 12 albums, inkl. det populære ’69 Love Songs’ og det anmelderroste 2017-album ’50 Song Memoir’. Bandet er kendt for deres flair for bløde melodier, simple arrangementer og skarpe men vittige tekster. De udviklede sig fra at lave “stripped-down” synth pop i starten af 90’erne til en mere organisk lyd der passede perfekt til Merritts intelligente sangskrivning.

    I forbindelse med deres kommende tour vil The Magnetic Fields udgive en særlig 30-års jubilæums vinyl af deres 1992 EP ‘The House of Tomorrow’. På touren vil set-listen omfatte sange fra hele deres tre årtier lange karriere. Både materiale fra de helt tidlige albums, såvel som fra det ikoniske tredobbelt-album ’69 Love Songs’; Et album der var The Magnetic Fields’ mest succesfulde og tog dem fra kultstatus til at være “undergrunds-darlings”, der rent faktisk kunne nyde mainstream anerkendelse. Til efteråret kan det legendariske band opleves i Operaens elegante omgivelser.


    Billetpriser: PL1 520 kr., PL2 420 kr., PL3 320 kr., PL4 320 kr. + gebyr

    Billetsalget starter 25. februar kl. 11.00 via livenation.dk og ticketmaster.dk

    Kontakt:

    PR & Promotion Manager Heidi Degn email: heidi@livenation.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/indie-rock-bandet-the-magnetic-fields-tager-pa-omfattende-tour-der-vil-bringe-dem-til-operaen-i-kobenhavn?releaseId=13644059

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **