PRM / Dansehallerne x Betty præsenterer POPDEATHPOWER

    Pressemeddelelse fra Betty Nansen Teatret


    Dansehallerne x Betty
    er et udforskende samarbejde mellem Betty Nansen Teatret og Dansehallerne, som undersøger, hvordan dansen kan slå en flig af cementerede forudindtagelser og ryste os i kraft af humor, provokation og mangfoldig repræsentation på scenen.

    Koreograferne på plakaten præsenteres alle for første gang i Danmark og lyder: Malik NashadSharpe (UK), Ofelia Jarl Ortega (SE), Amanda Apetrea (SE) & Halla Olafsdóttir (IS), Inés Belli (NO) og Stina Nyberg (SE). I deres værker trækker de tydeligt på populærkulturen (POP); flere leger med døden (DEATH); alle forhandler køn, normer og magt (POWER). Tilsammen giver de publikum muligheden for at opleve det absolutte her og nu inden for dans og koreografi.

    POPDEATHPOWER-perioden byder også på – og åbnes af – fjerde udgave af det populære formatNew Sh*t. New Sh*t vol.4 er kurateret af Liva XamanekLopez og har undertitlen Fra futuristisk chat boxes til spirituel opvågning og drømme om frihed. Liva tager pulsen på streetdans som kunstform og har valgt tre værker af fem aktuelle koreografer, som på hver sin måde bruger kroppen til at fortælle historier, der taler til både hjerne og hjerte.

    POPDEATHPOWER er anden runde i samarbejdet mellem Dansehallerne og Betty Nansen Teatret – første runde fandt sted i september 2020 og bød blandt andet på præsentation af to af Mette Ingvartsens allerførste forestillinger. Detkuraterede program kan opleves på Edison-scenen i perioden 5. marts – 2. april og dækker over femforestillinger af koreografer, som aldrig før har været præsenteret i Danmark. Dertilfjerde udgave af hit-formatet New Sh*t, artist talks og DJ’s.

    Dans og koreografi er et sprog, der allerede arbejdes med i mange forestillinger på Betty Nansen Teatret, og samarbejdet med Dansehallerne er en helt naturlig forlængelse af det fokus.

    Danjel Andersen, direktør for Dansehallerne fortæller:

    Programmet består af forestillinger, der kan tale til et teaterpublikum, det er forestillinger med en klar feministisk dagsorden – her undersøges det “mandlige geni”, det “mandlige blik” og den “mandlige magt”. Bliv bange, imponeret, grebet af latter, få stof til eftertanke. Fokus er på forestillinger, der arbejder intimt med populærkulturen: Med hiphop-, mode- og rock’n’roll-referencer. Mange af værkerne er nordiske produktioner, og det afspejler, at Dansehallerne ønsker at være et nordisk omdrejningspunkt for dans og koreografi. Alle spiller de for første gang i Danmark.

    Elisa Kragerup, direktør for Betty Nansen Teatret fortæller:

    Dans kan noget, ord ikke kan. Dans kan tale med legemet – umiddelbar, direkte kommunikation fra krop på scenen til krop i salen. Dans kan formidle følelser, stemninger og sætter os i forbindelse med noget, som vi husker eller genkender på et ubevidst plan – lidt som en duft eller et musikstykke kan gøre det. Dans taler med kroppen. Og et koreografisk blik kan åbne for nye, ekspressive udtryk i – såkaldt – taleteater. Det skaber en kropslighed, sanselighed og visualitet, som gør teatrets sprog mere fantasifuldt.

    OM FORESTILLINGERNE

    New Sh*t vol. 4

    Kurateret af Liva Xamanek Lopez

    Et svirp af morgendagens dans og koreografi.
    To gange om året tager Dansehallerne pulsen på, hvad der rører sig i det koreografiske landskab – denne gang inden for streetdans som kunstform.

    5. marts kl. 20:00, Edison
    DJ Bashir_40 indtil midnat

    He’s Dead

    Af Malik Nashad Sharpe aka marikiscrycry

    He’s Dead er en dyster koreografisk fantasi, der stiller spørgsmålet: Var Tupac deprimeret? Et komplekst værk af Malik Nashad Sharpe, hvis navn er gået fra kult til internationalt gennembrud.

    9.-10. marts kl. 20:00, Edison
    Artist talk med Malik Nashad Sharpe efter forestillingen den 9. marts

    Hegemony

    Af Ofelia Jarl Ortega

    Til lyden af en lilletromme fordyber tre dansere sig i komplicerede magtdynamikker. I kernen er broderlig incest, nydelsesfuld mobning og bløde fantasier bag et hårdt ydre.

    16.-17. marts kl. 20:00, Edison
    Artist talk med Ofelia Jarl Ortega efter forestillingen den 16. marts
    DJ indtil midnat den 17. marts

    DEAD by Beauty and the Beast

    aka Amanda Apetrea & Halla Ólafsdóttir

    En pornografisk digtoplæsning og dystopisk danseforestilling. Iført makeup, der fremkalder deres indre dæmoner, kaster performerne sig ud i dyriske dødsmanøvrer, mens de skriger ad fortrængt angst, sprøjter blod, slikker publikum og kontakter de døde.

    22.-26. marts kl. 20:00, Siloen Edison
    Artist talk med Amanda Apetrea & Halla Ólafsdóttir efter forestillingen den 23. marts

    Metasexy

    Af Inés Belli

    Metasexy forhandler forventninger og normer, begær og fantasier forbundet med den kvindelige figur i vestlig populærkultur samt mulighederne for andre måder at performe og forstå femininitet og seksualiseret æstetik på.

    29.-31. marts kl. 20:00, Siloen Edison
    Artist talk med Inés Belli efter forestillingen den 30. marts

    Thunderstruck

    Af Stina Nyberg

    I fuld beskyttelsesdragt træder Stina Nyberg på scenen, hun sender et lyn fra sin langefinger og skaber et feministisk elektricitetsshow, som går i geniet og galningen Nikola Teslas fodspor.

    1.-2. april kl. 20:00, Edison
    DJ indtil midnat den 1. april
    Artist talk med Stina Nyberg efter forestillingen den 2. april

    Links

    Forestillingsbilleder: https://dansehallerne.sharepoint.com/:f:/g/EkvtWRqsmlpIsK574eC73TABrtumumfEpkl9TwYeFB3RAw?e=wBEJMo

    Læs mere på: https://dansehallerne.dk/da/publikumsprogram/popdeathpower/

    Kontakt:

    Anne Basse
    abb@dansehallerne.dk
    +45 60139820

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/dansehallerne-x-betty-praesenterer-popdeathpower?releaseId=13644011

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **