PRM / Nye planer for 250 af Danmarks naturområder skal hjælpe med at vende biodiversitetskrisen

    Pressemeddelelse fra Miljøministeriet

    Danmark har mange unikke naturområder, som er livsvigtige for vores dyr og planter. Fra Vadehavet mod vest, hvor millioner af trækfugle hvert år søger hvile og føde på deres rejse, til de Bornholmske klipper mod øst, hvor der lever mange truede flagermus.

    Vi har mere end 200 af disse naturområder, som har opnået en særlig naturbeskyttelse under EU. De er kendt som ‘Natura 2000-arealer’ og dækker over 3.800 km2 på land og 19.000 km2 på havet.

    Det er de enkelte EU-landes ansvar at udarbejde planer for, hvordan Natura-2000-områderne forvaltes til gavn for naturen og biodiversiteten. I Danmark opdateres planerne hvert 6. år, og Miljøstyrelsen har i den forbindelse gjort status over naturens tilstand i hvert af områderne.

    Tallene viser en vis fremgang flere steder på baggrund af årtiers naturpleje og skærpede krav til forvaltningen og beskyttelsen af de danske Natura 2000-områder. Men alt for mange steder er arter fortsat i tilbagegang og naturtyper i dårlig stand.

    F.eks. er en tredjedel af strandengene i de danske Natura 2000-områder i dårlig tilstand, hvilket bl.a. skyldes dræning og tilgroning. Den dårlige tilstand gælder også for andre lysåbne naturtyper såsom kildevæld (55 % er i dårlig tilstand), kystklinter- og klipper (45 % er i dårlig tilstand), nedbrudte højmoser (80 % er i dårlig tilstand) og områder med vadegræs (74 % er i dårlig tilstand).

    Kigger man på de danske arter, er eremitbillen et eksempel på et insekt, som har det svært. Eremitten er en stor, mørk, ensfarvet bille, som lever i skoven, og 56 procent af dens levesteder i Natura 2000-områderne er i dårlig tilstand. Den har brug for lys og gamle træer med hulheder og dødt ved, som f.eks. fremkommer i urørte skove. Blandt ynglefuglene er 66 procent af fjordternens levesteder eksempelvis i dårlig tilstand, og det samme gælder for 75 procent af havternens levesteder.

    For at vende udviklingen er Miljøministeriet derfor klar med helt nøjagtigt 257 nye Natura 2000-planer og mål for de kommende år.

    – Verden står midt i en biodiversitetskrise, og Natura 2000-områderne er helt centrale i vores arbejde med at løse krisen. Selvom vi i årtier har indført skærpede krav og bedre beskyttelse af naturen i de her områder, er det slet ikke tilstrækkeligt til at vende udviklingen. Derfor vil vi med de nye planer give mulighed for at slippe naturen mere fri og i højere grad bruge naturens egne dynamikker til at sikre biodiversiteten langt bedre vilkår i Danmark, siger miljøminister Lea Wermelin.

    Vildere forvaltning de næste seks år

    For at øge biodiversiteten markant i de danske Natura 2000-områder lægger regeringen med de nye seksårsplaner op til en naturforvaltning, hvor naturen mange steder kan være vildere. Det betyder, at naturen i videst muligt omfang fremover får lov at passe sig selv.

    Der vil også være steder, hvor naturen har brug for en hjælpende hånd til at genoprette sine naturlige dynamikker. Her vil danske naturforvaltere f.eks. kunne lukke dræn, etablere helårsgræsning, lade arealer ligge urørt hen eller reducere påvirkningen fra fiskeri, skovbrug og landbrugsdrift.

    – Danmark er europæisk bundskraber, når det kommer til naturbeskyttelse. Vi er både det land i EU, som har færrest beskyttede Natura 2000-områder, og naturforvaltningen af områderne har de sidste mange år ikke hjulpet med at bremse tilbagegang for de arter, områderne burde tilgodese. Det er derfor glædeligt, at der nu kommer en langt klogere forvaltning af naturområderne, hvor naturen får lov til at udvikle sig mere på egne præmisser. Men før vi er i mål med at vende tilbagegangen, kræver det en kæmpe indsats fra både stat og kommuner i samarbejde med lodsejere og grønne organisationer. Det arbejde glæder vi os til at gå i gang med, siger Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening.

    Planerne om at genskabe naturlige dynamikker vil primært gælde for landområder på 1000 ha eller større, hvilket svarer til 64 naturområder. Derfor vil der fortsat være Natura 2000-områder, f.eks. privatejede områder, der er for små til at kunne bære en vildere og selvbærende forvaltning. Her kan mere traditionel naturpleje som f.eks. afgræsning være med til at sikre naturen. Der kan også være sjældne eller sårbare naturforekomster i nogle områder, der kræver særlig opmærksomhed.

    De nye Natura 2000-planer sendes nu i høring.

    Planerne bliver tilgængelige her

    Eksempler på tilstande for arter og naturtyper under Natura 2000

    Levesteder for insekter og padder

    Der er kortlagt levesteder for tre arter: Eremit, klokkefrø, stor vandsalamander

    Samlet areal: 1282 ha

    I alt er 41 % i dårlig tilstand

    Levesteder for fugle

    Der er kortlagt levesteder for 16 arter: F.eks. for fjordterne, havterne, sorthovedet måge, splitterne og klyde

    Samlet areal: 54.133 ha

    I alt er 31 % i dårlig tilstand

    Lysåben natur

    Der er kortlagt 34 forskellige lysåbne naturtyper: F.eks. kildevæld, kystklinter- og klipper, strandenge, nedbrudte højmoser og områder med vadegræs.

    Samlet areal: 104.929 ha

    I alt er 30 % i dårlig tilstand

    Kilde: Miljøstyrelsen.

    FAKTA: Natura 2000

    • Natura 2000 består af et netværk af beskyttede naturområder i EU. Formålet er at sikre Europas mest værdifulde og truede planter og dyr samt naturtyper.
    • Natura 2000-planerne er planer for, hvordan fremgangen i medlemslandenes vigtigste natur sikres, herunder i Danmark. Det er op til det enkelte EU-land at udarbejde planer og langsigtede mål for, hvordan de enkelte naturtyper kan opnå en ‘gunstig bevaringsstatus’.
    • Der er udarbejdet naturplaner for 257 naturområder (Natura 2000-områder) i Danmark. Hver plan beskriver en indsats for naturen i området, der skal gennemføres i perioden 2022-27.
    • Der blev i december 2021 udpeget 6 nye fuglebeskyttelsesområder, som ikke indgår i disse seksårsplaner. De vil indgå i de efterfølgende seksårsplaner.
    • Natura 2000-områderne er fortsat ikke forbudsområder. Der skal som hidtil laves vurderinger af konsekvensen for den natur, der skal beskyttes, i forhold til alle nye tiltag der ikke direkte er nødvendige for et områdes forvaltning. Vurdering af nye projekter som f.eks. VE-anlæg eller klimatilpasningstiltag og krav til eventuelle kompenserende foranstaltninger i forbindelse med fravigelser skal ske på grundlag af de nye og mindre specifikke målsætninger.

    FAKTA: Processen for de kommende Natura 2000-planer

    Miljøstyrelsen står for at udarbejde planerne for den kommende Natura 2000-periode (2022-2027). Processen er forløbet således:

  • Udarbejdelse af basisanalyser: Basisanalyserne udkom 11. juni 2020. De beskriver naturens tilstand i de enkelte Natura 2000-områder samt vurderer de foreløbige trusler. Basisanalyserne redegør for kortlægningsdata over de habitattyper og levesteder for de arter, som området er udpeget til at beskytte. Den indeholder desuden en oversigt over gennemførte indsatser i området og et resumé, som angiver beliggenheden af de kortlagte arealer.
  • Dialog: Siden efteråret 2020 har Miljøstyrelsen afholdt en række regionale møder for særligt berørte lodsejere og organisationer, foreninger og nationalparkbestyrelser.
  • Udkast til nye planer: Miljøstyrelsen har udarbejdet et udkast til de nye Natura 2000-planer på baggrund af basisanalyserne. Udkastet sendes nu i høring.Samtidig offentliggøres de endelige, opdaterede basisanalyser på Miljøstyrelsens hjemmeside.
  • Yderligere oplysninger:
    Presserådgiver Michel Bloch Buch-Larsen, Miljøministeriet, tlf.: 24 77 11 30, e-mail: miblb@mim.dk

    Kontakt:

    Presserådgiver Michel Bloch Buch-Larsen email: miblb@mim.dk

    Pressekontakt til miljøministeren Pressevagten (kan ikke modtage SMS) tlf.: +45 2091 5901

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nye-planer-for-250-af-danmarks-naturomrader-skal-hjaelpe-med-at-vende-biodiversitetskrisen?releaseId=13643971

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **