Pressemeddelelse fra Det Kongelige Teater
Valkyrien byder på følelsesladet fuldblodsromantik, storslået messingklang i Valkyrieridtet og øjeblikke af ekstraordinær skønhed i et af verdens mest fængende musikdramaer.
Thomas Søndergård styrer Det Kongelige Kapel gennem ekstatiske øjeblikke og undergangsstemning og operachef John Fulljames instruerer den måske mest berømte af de fire operaer i Wagners monumentale musikdrama, Nibelungens ring.
Valkyrien sættes i scene i en tidløs verden, hvor naturkatastrofer og demokratiets sammenbrud er truende nær.
Den unge britiske designer Tom Scutt skaber et enkelt og æstetisk rum, i hvilket historien om magt og gudernes og menneskenes handlinger udspiller sig.
Valkyrien behandler temaer som incestuøs kærlighed mellem søskende, smerten over at miste en søn og frustrationen over at måtte afvise en datter, som ellers har udvist rendyrket faderbeundring.
Den Kongelige Operas egen kraftfulde Wagner-stjerne Ann Petersen er Sieglinde, og Trine Møller, der er brudt stærkt igennem som Wagner-sanger, synger Brünnhilde.
Valkyrien synges på tysk med danske overtekster.
Instruktør: John Fulljames
Dirigent: Thomas Søndergård
Scenograf: Tom Scutt
Kostumedesign: Tom Scutt
Lysdesign: D.M. Wood
Medvirkende:
Siegmund: Bryan Register
Sieglinde: Ann Petersen
Wotan: Thomasz Konieczny
Brünnhilde: Trine Møller
Fricka: Hanne Fischer
Hunding: Morten Staugaard
Helmwiege: Valda Wilson
Rossweisse: Andrea Pellegrini
Gerhilde: Cecilia Lund Tomter
Ortlinde: Cecilia Hjortsberg
Waltraute: Johanne Højlund
Siegrune: Frida Lund-Larsen
Grimgerde: Matilda Paulsson
Schwertleite: Anna Danik
Det Kongelige Kapel
Kontakt:
PR- og presseansvarlig, opera og koncerter Claus Georg Kjær tlf.: +45 27 52 90 77 email: clkj@kglteater.dk
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/wagners-valkyrien-er-tilbage-pa-operaen?releaseId=13643841
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **