Pressemeddelelse fra Aarhus Teater
Et samlet brancheinitiativ – for første gang
Scenekunstbranchen har i flere år arbejdet med grøn omstilling og bæredygtighed, men det har været et klart ønske fra landets teatre, kompagnier og producenter at få accelereret arbejdet. Det er baggrunden for den nye kampagne, som branche- og arbejdsgiverorganisationen Dansk Teater og Bæredygtig Scenekunst NU i samarbejde med en lang række aktører i branchen står bag.
Direktør i Dansk Teater, Peter Mark Lundberg fortæller:
“Det er åbenlyst, at der både er behov for og lyst til flere fælles initiativer, som kan give hele scenekunstbranchen de nødvendige redskaber til at accelerere den grønne omstilling. Vi har allerede skabt et katalog med anbefalinger til nye, grønne tiltag og nu følger vi for første gang som samlet branche op med fælles engagement for at skabe grøn omstilling, innovation og de nødvendige muligheder for at monitorere sin udledning af CO2.”
Jacob Teglgaard, medstifter af Bæredygtig Scenekunst NU, tilføjer:
“Scenekunstbranchen består af knap 250 virksomheder og har næsten tre millioner årlige publikummer, så vi ser et stort potentiale til at skabe forandring og påvirke vores publikum til bæredygtig adfærdsændring, men arbejdet starter indefra. Det er ikke alene nok at fortælle om klimakrisen fra scenekanten. Vi skal også som branche gå forrest og vise vejen gennem handling.”
Et af de teatre, der allerede er godt i gang med den grønne omstilling, er Aarhus Teater. Direktør for Aarhus Teater, Dansk Teaters talsperson og en af hovedkræfterne i arbejdet med bæredygtighed, Allan Aagaard fortæller:
“Vi har arbejdet målrettet med denne grønne omstilling i fem år og nu tager vi de næste og svære skridt, når det gælder bæredygtige indkøb, monitorering af vores CO2-udslip og – som et af vores store mål i samarbejde med en række andre teatre – at skabe et fælles materialelager, så vi genbruger meget mere scenografi.”
Ny CO2-beregner for scenekunstbranchen
Et af kampagnens nybrud er en nyudviklet CO2-beregner, som er designet til scenekunstbranchens mangfoldige aktører. Den giver det enkelte teater og kompagni mulighed for at registrere, monitorere og dermed mindske sine CO2-udledninger.
Redskabet er udviklet med inspiration fra den britiske interesseorganisation
, der haft betydelig succes med deres CO2-beregner, Creative Green Tools, samt de mange uddannelsesprogrammer og konferencer, de har afholdt. I perioden fra 2012 – 2017 formåede de mere end 5000 organisationer, som benyttede sig af de digitale redskaber at reducere den samlede C02-udledning med 35% samtidig med, at de reducerede energiforbruget med 23% og skabte besparelser for 136 mio. kroner.“Vi er stolte over at tilbyde de danske teatre, kompagnier, frie kunstnere, producenter, teaterfestivaler og brancheorganisationer det nye redskab – CO2-beregneren. Der er brug for at indsamle data og viden om udledningerne, så man får et udgangspunkt, hvorfra man strategisk kan reducere sit CO2-aftryk”,
siger Christian Gade Bjerrum, der også er medstifter af Bæredygtig Scenekunst NU.
Fire centrale initiativer
Den samlede kampagne, der præsenteres på konferencen på Aarhus Teater 22. februar, består af fire initiativer:
Fakta: Konference og lancering af Rethink Scenekunst NU
Tid og sted:
Tirsdag d. 22. februar kl. 10.00 – 13.00, Aarhus Teater, Teatergaden, 8000 Aarhus C
Pressen er meget velkommen hele dagen – mest relevant mellem kl. 10.15-11.15
Arrangører: Dansk Teater og Bæredygtig Scenekunst NU
I samarbejde med: Teatercentrum, CPH STAGE, Udviklingsplatformen for Scenekunst, Det Københavnske Teatersamarbejde, Performing Arts Platform, Cue-to- Cue, Urban Goods, ISCENE m.fl.
Kampagnen er støttet af Dansk Skuespillerforbund og KR Foundation.
Program
Kl. 10.00 – 10.15: Ankomst, indregistrering
Kl. 10.15 – 10.45: En fremtid med bæredygtig scenekunst – det næste skridt
På scenen:
- Allan Aagaard – direktør Aarhus Teater og talsperson Dansk Teater om bæredygtighed
- Peter Mark Lundberg – direktør, Dansk Teater
- Rabih Azad-Ahmad – Kulturrådmand, Aarhus Kommune
- Nina Bendixen – vært, journalist, podcaster
- Benjamin Boe Rasmussen – formand, Dansk Skuespillerforbund
Kl. 10.45 – 11.15: Hvordan bidrager kampagnen til dit teaters klimaindsats?
Moderator: Jacob Teglgaard, Bæredygtig Scenekunst NU
Deltagere:
- Anna-Kathrine Madelung (Teater Hund & Co.)
- Camilla Iisager Petersen (Det Kongelige Teater)
- Charlotte Bruun (Teaterhuset Filuren)
- Per Smedegaard (Teatret Svalegangen)
Kl. 11.15 PAUSE
Kl. 11.30 – 12.15: Hvordan involveres dit teater i kampagnen?
Workshop 1
CO2-beregneren – hvordan kommer du i gang?
Grundig introduktion til værktøjet og den digitale platform.
Faciliteres af Anders Duus Østergaard fra Cue to Cue og Jacob Teglgaard
Workshop 2
Klimasalon og Klimavæg – hvordan involverer vi publikum?
Scenekunstens potentiale til at skabe adfærdsændring skal undersøges og afprøves.
Faciliteres af Astrid Moth fra Urban Goods og Christian Gade Bjerrum
Kl. 12.15 – 12.30: Bæredygtighed på programmet til årets teaterfestivaler
CPH Stage – Sarah Rommedahl, festivalproducent
Aprilfestival – Henrik Køhler, direktør Teatercentrum
Kl. 12.30:
Kunst med Lydenskab og frokost
Kontakt:
Presse, spørgsmål og yderligere involvering, kontakt:
Jeppe Bo Rasmussen, politisk seniorrådgiver, Dansk Teater, jeppe@danskteater.org, tlf. 2440 1897
Christian Gade Bjerrum, stifter, Bæredygtig Scenekunst NU, christian@baeredygtigscenekunst.nu, tlf. 7179 9292
Morten Daugbjerg, kommunikationschef, Aarhus Teater, presse@aarhusteater.dk, tlf. 4213 4700
Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nu-accelererer-den-danske-scenekunstbranche-arbejdet-med-baeredygtighed?releaseId=13643865
** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **