PRM / Ny app vil gøre det nemmere for SMV’er at være på forkant med SKAT og moms

    Pressemeddelelse fra Escalate ApS

    RMINDR, er en ny, dansk app, der vil gøre det nemmere at drive virksomhed ved aktivt at hjælpe den erhvervsdrivende med at huske på dennes frister. “Vi kan se, at der er et reelt problem. Op imod 20 % af danske virksomheder angiver hver gang deres moms for sent. I 2020 udløste det 8 millioner kroner i bøder og gebyrer.” udtaler Reshat Durmisi og henviser til en beretning fra Rigsrevisionen.

    En ting mindre at tænke på

    Med RMINDR forsøger de to iværksættere Reshat Durmisi og Mansour Bandri at gøre det nemmere at drive virksomhed i dagens Danmark. Begge møder i kraft af deres arbejde som hhv. regnskabskonsulent og advokat med speciale i skatteret regelmæssigt virksomheder, hvor frister er overskredet.

    Idéen til RMINDR udspringer af en konkret situation, hvor et ellers velfungerende og solvent selskab blev taget under tvangsopløsning, da ejeren havde glemt at indsende sin årsrapport til tiden. Det kostede en masse ressourcer at få lov til at fortsætte driften i selskabet, men det er langt fra alle sager, der ender så lykkeligt.” udtaler Mansour Bandri, der håber, at han med RMINDR kan give iværksættere i Danmark en ting mindre at tænke på i hverdagen.

    Samfundskritisk funktion

    De to venner vil nu gøre deres for, at andre virksomheder ikke ender i den samme situation og har derfor brugt det seneste år på at udvikle RMINDR.

    RMINDR har overordnet set to funktioner. Dels skal den hjælpe de selvstændige med at få et overblik over alle deres frister, så de undgår unødvendige omkostninger, og dels skal den hjælpe samfundet med at formindske tabene, der er forbundet med, at virksomhederne mangler at indberette til tiden ” udtaler Reshat Durmisi og fortsætter “essensen er, at vi kan gøre livet nemmere for nogle mennesker, der typisk i forvejen har rigeligt at tænke på med den daglige drift af deres virksomhed. I dag kan det virke ret uoverskueligt for selvstændige erhvervsdrivende at holde styr på deres frister. Der er en gråzone, som vi forhåbentligt får elimineret med RMINDR.”

    Netop det med at det kan virke svært for små selvstændige at huske på deres frister og få indberettet til tiden, er noget der ligger de to iværksættere meget på sinde.

    Begge mener reelt, at det burde være en opgave, som SKAT løste bedre, frem for at en privat virksomhed skal udvikle en app som RMINDR. “I et af verdens mest digitaliserede samfund, burde en virksomhed ikke have mulighed for at misse en frist eller blive taget under tvangsopløsning, uden at ejeren er blevet advaret om det rigtig mange gange. Det er dog noget af det, som vi hører om i vores daglige arbejde. Det kommer ofte som en overraskelse for dem” udtaler Mansour og tilføjer, at de derfor arbejder sammen med SMV Danmark for at få udbredt kendskabet og brugen af RMINDR.

    RMINDR kan downloades i Google Play Store og App Store. RMINDR er gratis for den erhvervsdrivende at bruge.

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/ny-app-vil-gore-det-nemmere-for-smver-at-vaere-pa-forkant-med-skat-og-moms?releaseId=13643840

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **