PRM / Risiko for at storm lukker Storebæltsbroen i aften og tidligt lørdag morgen

    Pressemeddelelse fra Sund & Bælt

    Fredag aften er der risiko for, at Storebæltsbroen lukker pga. storm i tidsrummet fra kl. 22.00 til kl. 24.00.

    I denne periode varsler DMI en vindstyrke på over 25 m/s. Storebæltsbroen lukkes for al biltrafik ved vind af stormstyrke på 25 m/s af hensyn til trafikanternes sikkerhed.

    Vinden vil ifølge DMIs prognoser igen overstige 25 m/s tidligt lørdag morgen i tidsrummet fra kl. 05.00 til kl. 07.00, hvor der igen vil være risiko for en lukning.

    Sund & Bælt opfordrer derfor alle trafikanter, der skal over Storebæltsbroen i disse perioder, til at køre på andre tidspunkter.

    Allerede fredag eftermiddag forventer DMI vindstyrker på over 15 m/s, stigende i aften- og nattetimerne. Når vinden kommer over 15 m/s, forbydes vindfølsomme køretøjer at passere Storebæltsbroen. Læs mere om vindfølsomme køretøjer her.

    Følg med på storebaelt.dk eller tilmeld sms bromelding. Send sms til 1231 med teksten BRO INFO.

    Prognosen opdateres løbende på baggrund af ændring i DMIs forventninger.

    Kontakt:

    Kommunikationschef Lene Gebauer Thomsen tlf.: +45 21 70 44 50 email: lgt@sbf.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/risiko-for-at-storm-lukker-storebaeltsbroen-i-aften-og-tidligt-lordag-morgen?releaseId=13643864

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **