PRM / Stigende priser rammer overførselsmodtagere hårdest

    Pressemeddelelse fra AE – Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

    ULIGHED

    De seneste måneders inflation på især energi og til dels fødevarer har potentiale til at gøre mest ondt i husholdninger med lave indkomster. Det viser analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af tal fra Danmarks Statistik.

    Blandt arbejdsløse udgør energiforbruget 13,7 procent af det samlede forbrug. Til sammenligning udgør energiforbruget 5,6 procent blandt lønmodtagere på højeste niveau.

    “De seneste måneder er priserne begyndt at stige kraftigere end set de seneste år. Det har betydning for alle forbrugere, men størst betydning for dem, der køber mest af de varer eller tjenester, der er steget mest i pris,” siger Sofie Holme Andersen, senioranalytiker i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.

    “Den næste el- og varmeregning vil for mange forbrugere være markant højere end tidligere, men mange kan håndtere det inden for deres normale indkomst eller opsparing. For andre vil det dog være et væsentligt større problem,” siger Sofie Holme Andersen.

    “Personer uden for arbejdsmarkedet vil opleve at deres købekraft bliver udhulet. Når de samtidig er nødt til at bruge det meste af deres indkomst på forbrug, bliver deres økonomi hurtigt presset. At det lige er energi, der stiger mest, forværrer deres situation,” siger Sofie Holme Andersen.

    Læs analysen

    Fakta

    • Inflationen var 4,3 procent i januar 2022 i forhold til januar 2021. Priserne var dermed 4,3 procent højere end et år tidligere.
    • En stor del af denne stigning skyldes stigninger i priserne på energi – primært elektricitet og gas. Inflationen ekskl. energi var således på 2 procent i januar 2022. Udover energi er priserne på fødevarer også steget mærkbart – også med 4,3 procent.
    • Blandt arbejdsløse udgør energiforbruget 13,7 procent af det samlede forbrug. Til sammenligning udgør energiforbruget 5,6 procent blandt lønmodtagere på højeste niveau.
    • Arbejdsløse bruger i gennemsnit cirka 22.000 kroner om året på fødevarer. Til sammenligning bruger en lønmodtager på højeste niveau 50.000 kroner. Energiforbruget i kroner og øre differentierer sig ikke i lige så høj grad.

    Arbejdsløse bruger den største andel på både fødevarer og energi

    Tabellen viser forbrugsgruppens andel af det samlede forbrug fordelt på socioøkonomiske grupper for 2019.

    Socioøkonomisk status

    Fødevarer

    El, gas og andet brændsel

    Gennemsnitshusstand

    10,6 pct.

    7,3 pct.

    Selvstændig

    11,8 pct.

    6,8 pct.

    Lønmodtager på højeste niveau

    10,3 pct.

    5,6 pct.

    Lønmodtager på mellemniveau

    10,2 pct.

    5,9 pct.

    Lønmodtager på grundniveau

    10,7 pct.

    7,7 pct.

    Arbejdsløs

    13,2 pct.

    13,7 pct.

    Uddannelsessøgende

    10,4 pct.

    10,0 pct.

    Pensionist, efterlønmodtager

    10,8 pct.

    8,6 pct.

    Ude af erhverv i øvrigt

    11,7 pct.

    8,3 pct.

    Kilde:
    AE på baggrund af Danmarks Statistik

    Læs analysen

    Kontakt:

    Senioranalytiker Sofie Holme Andersen tlf.: 61 27 58 24 email: sha@ae.dk

    Kommunikationschef Jesper Kirkbak tlf.: 50 73 71 34 email: jk@ae.dk

    Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/stigende-priser-rammer-overforselsmodtagere-hardest?releaseId=13643601

    ** Ovenstående pressemeddelelse er videreformidlet af Ritzau på vegne af tredjepart. Ritzau er derfor ikke ansvarlig for indholdet **

    Tirsdag 15. feb 2022 / R37890